Overlæger: Styrk de offentlige høreklinikker

Af Jesper Yde og Per Cayé-Thomasen
Overlæger på Rigshospitalet og hhv. formand for Dansk Medicinsk Augiologisk Selskab og formand for Dansk Selskab for Oto-rhino-laryngologi

I Danmark er der mange og stadigt flere mennesker med hørenedsættelse, anslået op mod 800.000. For mange er et høreapparat den rigtige løsning.

Høreapparater udleveres gratis for borgeren på offentlige høreklinikker samt hos private udbydere, hos hvilke borgeren dog skal betale for den del af høreapparatets pris, der ikke er dækket af offentlige tilskud.

Der er i dag en uhensigtsmæssig lang ventetid på flere af landets høreklinikker. Det skal derfor hilses velkomment, at Sundheds- og Ældreministeriet har spillet ud med et nyt forslag til organisering af høreområdet (”Høreområdet i fremtiden. En styrket indsats for borgere med høretab”).

Risiko for over- og underbehandling
Forslaget indeholder flere gode elementer, herunder et velkomment initiativ til at reducere ventetider til høreapparatbehandling.

Man har dog i forslaget valgt at forringe kvaliteten af den lægefaglige behandling.

Lav en overenskomstaftale med de praktiserende øre-næse-hals-læger, så der honoreres med et fast beløb, ligesom når lægen kigger i halsen, undersøger bihulerne eller placerer dræn i trommehinden.

Jesper Yde og Per Cayé-Thomasen
Overlæger på Rigshospitalet og hhv. formand for Dansk Medicinsk Augiologisk Selskab og formand for Dansk Selskab for Oto-rhino-laryngologi

Man forestiller sig, at en centralt placeret speciallæge alene på baggrund af en digitalt tilsendt høreprøve skal visitere borgeren enten til yderligere undersøgelser på offentligt sygehus eller til udlevering af høreapparat på en offentlig klinik, alternativt en privat udbyder.

Man forestiller sig også, at speciallægen kan bedømme, at der ikke er behov for et høreapparat.

At en sådan bedømmelse sker udelukkende på baggrund af en tilsendt høreprøve, er klart under tidssvarende niveau for lægefaglig behandling.

Individuelle symptomer og undersøgelsesfund kan være afgørende for, hvilken behandling der måtte være indiceret eller ikke.

Med det nye forslag risikeres derfor både over- og underbehandling. Endvidere risikeres, at alvorlige sygdomme overses, som for eksempel en knogleædende svulst i mellemøret.

Fordobling af udgifter på tre år
Og så er der i øvrigt de forøgede omkostninger at tage hensyn til.

Pris for høreapparatudlevering på en offentlig høreklinik er 5-6.000 kroner. Når behandlingen finder sted hos en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme, er prisen en smule højere.

Hos en privat udbyder er de offentlige omkostninger per tilskudsberettiget borger i gennemsnit 17.617 kroner, altså to-tre gange så høj.

Hertil kommer så borgerens egenbetaling, i fald prisen på det høreapparat, den private udbyder ønsker at sælge til borgeren, ligger over 17.617 kroner. Disse tal stammer fra Roskilde Kommune og er med al sandsynlighed repræsentative for resten af landet.

Den offentlige finansiering af privat høreapparatbehandling er således et væsentligt samfundsøkonomisk aspekt at tage med i den samlede vurdering.

Når en privat udbyder udleverer høreapparater, bidrager Danske Regioner med et fast beløb på 6.477 kroner Derudover påbyder Sundhedsloven kommunerne at yde op til 85 % kommunalt tilskud til egenbetaling af privat høreapparatbehandling.

I Roskilde Kommune var det samlede tilskud til privat høreapparatbehandling 513.038 kroner i 2014. I 2017 var tilskuddet steget til 931.457 kroner.

Der er altså sket en ganske voldsom stigning – næsten en fordobling af kommunens udgifter på tre år.

I 2017 har det offentlige betalt 17.617 kroner til privat høreapparatbehandling per tilskudsberettiget borger i Roskilde. Hvor meget den enkelte borger herudover har betalt af egen lomme til den private udbyder, findes der ingen offentligt tilgængelige data for.

Styrk de offentlige høreklinikker
Vi mener, at man nøje bør overveje, hvordan man bruger sine penge bedst.

De offentlige høreklinikker bør styrkes med særbevillinger for at komme ventelisterne til livs på både den korte og den lange bane.

På den korte bane kan ventetidsproblematikken i øvrigt løses ganske simpelt – i nogle regioner udleveres en del af høreapparaterne hos udvalgte praktiserende øre-næse-hals-læger, der således fungerer som fremskudte ambulatorier for høreklinikkerne – hvis man udbreder denne ordning til alle landets 180 praktiserende øre-næse-hals-læger, får borgerne nem adgang til ikke bare den bedste (der vil altid finde en ordentlig lægefaglig vurdering sted), men også langt den billigste behandling.

Lav en overenskomstaftale med de praktiserende øre-næse-hals-læger, så der honoreres med et fast beløb, ligesom når lægen kigger i halsen, undersøger bihulerne eller placerer dræn i trommehinden.

Dermed kan man ikke beklikke ørelægens habilitet, ud over hvad der gør sig gældende for samtlige lægefaglige praksisbehandlinger i Danmark.

I behandlingen bliver lægerne i øvrigt holdt op mod Sundhedsloven og skal således stå retligt til ansvar for deres gøren og laden – en privat udbyder skal ikke stå til ansvar på samme måde, kan ikke blive kigget i kortene på samme vis og fejl-/overbehandlinger kan finde sted, uden at det har konsekvens for udbyderen.