Praktiserende læger: Flere søger erstatning hos udbudsklinikker end i almindelige lægepraksis

Af Niels Ulrich Holm
Næstformand, Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

I en annonce her i Altinget fortæller administrerende direktør Christian Riewerts fra Nordic Medicare (NMC) om alle lyksalighederne ved NMC’s klinikker.

Samtidig retter han en skarp kritik mod os andre almindelige praktiserende læger med egne klinikker.

Det kalder på en reaktion.

En dyr løsning for samfundet
Udbudsklinikker er en nødløsning, regionerne tyr til, når det ikke er muligt at få en praktiserende læge til at åbne praksis i et område.

Det er fint, at der findes en sådan nødløsning, for borgerne skal jo kunne gå til lægen. Men udbudsklinikker er økonomisk en meget dyr løsning for samfundet.

Tre gange så mange patienter søger erstatning hos udbudsklinikker i forhold til almindelige lægepraksis.

Niels Ulrich Holm
Næstformand, PLO

Når et ydernummer tildeles en udbuds- eller regionsklinik, er prisen, som den enkelte klinik modtager per patient, ikke offentligt tilgængelig.

PLO har dog fået adgang til priserne for regions- og udbudsklinikkerne i Nordjylland. Vi kan på den baggrund konstatere, at honoreringen per patient er væsentligt højere, end hvis praksis blev varetaget af en læge på PLO’s overenskomst.

Billedet bekræftes, når man ser på regnskabstallene for regionernes udgift til udbuds- og regionsklinikker for 2017.

Heraf fremgår, at de gennemsnitlige udgifter per patient er højere end for PLO-klinikker i alle fem regioner.

Udbudsklinikker ser patienterne mindre
Selv om udbudsklinikkerne altså er dyrere end PLO-klinikker, er antallet af kontakter med patienterne lavere.

Både i PLO-klinikker og i regionsklinikker ser lægerne flere patienter end i klinikker som dem, NMC driver.

For eksempel har patienter på mellem 0 og 2 år 3,6 årlige kontakter i udbudsklinikkerne i Nordjylland, mens tallet er 5,8 i PLO-klinikker. Og patienter på mellem 70 og 79 år har i gennemsnit 8 kontakter per år i udbudsklinikkerne mod 12,1 i PLO-klinikker.

Det kan skyldes, at udbudsklinikkerne modtager et fast honorar per patient og således ikke har noget incitament til at se patienterne særlig ofte – i modsætning til os andre, der primært bliver afregnet efter vores faktiske aktiviteter.

De enkelte patienter oplever det næppe som god kvalitet at blive set så lidt som muligt.

Patienterstatninger er manipulation
Når Christian Riewerts bryster sig af, at der er udbetalt større beløb i patienterstatning fra PLO-klinikker end fra NMC’s klinikker, er der tale om så grov manipulation, at det faktisk er useriøst.

Udbudsklinikker er jo en forholdsvis ny størrelse, og disse sager er ofte en del år om at nå igennem systemet og blive afsluttet.

Ser vi på de nyere tal, så var der i 2017 0,9 patienterstatningsklager per kapacitet over udbudsklinikker, mens der var 0,3 patienterstatningsklager per kapacitet over PLO-klinikkerne.

Det vil sige, at tre gange så mange patienter søger erstatning hos udbudsklinikker i forhold til almindelige lægepraksis.

Færre klager over almindelige lægeklinikker
Samme billede ser man, hvis man kigger på de såkaldte serviceklager, som blandt andet kan gå på manglende tilgængelighed, dårlig tone fra lægen og lignende.

I alle fem regioner bliver der klaget væsentligt mere over både regions- og udbudsklinikker end over almindelige lægeklinikker.

I udbudsklinikker klages der over servicen 1,26 gange om året per læge, mens der i PLO-klinikker kun er 0,08 klager per læge.  

Jeg overlader trygt til læserne at vurdere, hvad det siger om kvaliteten i henholdsvis udbuds- og PLO-klinikker.