Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ann Wenzel

Professor bliver nyt æresmedlem af Tandlægeforeningen

10. december 2020 kl. 12.18

Tandlægeforeningen har udpeget nyt æresmedlem.

Professor Ann Wenzel fra Aarhus Universitet modtager medlemskabet som anerkendelse for sin revolutionerende forskning i oral radiologi.

Det oplyser Tandlægeforeningen i en pressemeddelelse.

På baggrund af professorens revolutionerende forskning i oral radiologi bliver hun nu æresmedlem i Tandlægeforeningen.

Ann Wenzel færdiggjorde sin ph.d. i begyndelse af 1980’erne, og her var oral radiologi ikke andet end et redskab, tandlæger brugte inden et indgreb.

Siden da har professoren gjort oral radiologi til et selvstændigt og respekteret forskningsfelt. Ann Wenzels forskningsarbejde indenfor de traditionelle 2D-røntgenbilleder kontra digitale 3D CBCT-scanningsmetoder har desuden ført til globale retningslinjer for brug af CBCT-scanning i tandlægepraksis.

I alt har Ann Wenzel publiceret cirka 400 videnskabelige artikler.

Med sin indtræden som æresmedlem bliver Ann Wenzel én ud af blot tre nulevende æresmedlemmer. I alt er der siden 1948 blevet udnævnt 24 æresmedlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026