Underernæring er stadig et problem på danske sygehuse

KOST: Sammensætningen og timingen af ernæring kan have afgørende indflydelse på kritisk syge patienters chancer for at overleve. Alligevel står alt for mange patienter alene med at tænke ernæring ind i deres behandling, mener overlæge og professor i ernæring.

Ethvert liv har sine afgørende øjeblikke. Dage, man aldrig glemmer. For Jette Lyngholm var fredag 5. november 2010 en af de dage.

Den fredag gav hospitalslægen hende beskeden, at de ikke kunne tilbyde hende andet end livsforlængende kemo mod en endetarmskræft, der havde spredt sig til lever og lunger.

”Det var jo en dødsdom,” husker Jette Lyngholm, der på det tidspunkt var 50 år gammel.

Login

  • Anmeld

    Ghita Parry · Formand i Kost & Ernæringsforbundet

    Vender politikerne det blinde øje til ?

    Prøv at tænk over, hvad der ville være sket, hvis lægen fra starten havde henvist Jette til en af hospitalets kliniske diætister. Så havde hun hverken behøvet at spise en hel broccoli om dagen eller tabe sig unødigt, men i stedet fået den diætetiske vejledning, som der, er evidens for, redder liv.

    Gid det var så vel, at patienterne fik hjælp til deres ernæringsudfordringer. På trods af, at det er en diagnostisk faktor for overlevelse, er der faktisk ingen garanti for, at patienterne får den rette hjælp til deres ernæringsudfordringer.

    Tænk, hvis der var en fast beskrevet praksis som sikrede, at patienterne fik sufficient ernæring, som en del af deres behandling.
    Og tænk, hvor effektivt og patientorienteret behandlingen ville være, hvis vi sikrede nok af rette mad i rette mave. Uanset sektor. Lad nu være med at skubbe aben rundt – men skab i stedet forankring og klar ansvarsfordeling med den kommende sundhedsreform.

    Ernæringsindsatser betaler sig – både for patienten, for behandlingen, for det øvrige sundhedspersonales virke og for samfundsøkonomien. Det ved vi.
    På trods af dette, bliver der fortsat længere mellem det sundhedspersonale, som har kompetencerne til at sikre patienternes ernæringstilstand. Det ses eksempelvis i Region Hovedstadens budgetforlig, hvor der skal spares på både køkkenområdet, såvel som antallet af kliniske diætister.

    Det er nemlig nemt at vende det blinde øje til patienternes ernæringstilstand, så længe, at patienternes sundhedstilstand og vægt, ikke tæller som værende værdigivende behandling.
    Det vil klæde politikerne at være ambitiøse på sundhedsvæsenets vegne og sikre, at patienterne får dækket deres behov for næring, før, under og efter en indlæggelse.

    Vores ernæringsfaglige medlemmer har fagekspertisen, brug den - brug dem!