Bliv abonnent
Annonce

Professor Tomas Olsson får Rigshospitalets KFJ-pris

3. december 2012 kl. 14.53

Tomas Olsson fra Center for Molekylar Medicine og Neurologisk Afdeling i Stockholm har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og været medvirkende til, at centret i 2011 blev udnævnt til ’Center of Global Excellence – in Health’. Tomas Olsson er en af de førende eksperter indenfor neuroimmunologi og neurogenetik. Rigshospitalets Internationale KFJ-pris på 1,5 millioner kroner uddeles årligt takket være en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Første uddeling skete i 2011, hvor professor i radiologi ved Harvard Medical School Bruce R. Rosen fik prisen. Prisen har ført til et tæt forskningsmæssigt samarbejde mellem Rigshospitalet og Bruce R. Rosens forskningsmiljø i Boston – til gavn for begge parter. Prisen muliggør en udbygning af samarbejdet med nye projekter og gensidig udveksling af viden og studieophold for yngre forskere på området. Tomas Olsson og forskerne på Rigshospitalet arbejder blandt andet på at afdække årsagerne til multipel sklerose og de mekanismer, som ligger bag for derved bedre at kunne forebygge sygdommen og på sigt behandle den mere effektivt. Ud af den samlede pris på 1,5 millioner kroner skal de 1,25 millioner kroner anvendes direkte til forskning, der udføres på Rigshospitalet eller i et tæt samarbejde med Rigshospitalet. Prisen gives til en international forsker på højt niveau. Forskeren skal have et eksisterende samarbejde med ét eller flere af hospitalets internationale forskningsmiljøer for eksempel i hospitalets udnævnte Centres of Global Excellence.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026