Psykiatrien får kvalitetstjek

KORT NYT: Psykiatrien i Region Sjælland får et omfattende kvalitetstjek, hvor alt fra hygiejne og medicinering til inddragelse af patienterne bliver gennemgået.

Fagfolk skal over fem dage teste kvaliteten i psykiatrien i Region Sjælland. Alle sygehusene i regionen skal vurderes i forhold til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, der indeholder 104 standarder for god kvalitet. Kvalitetstjekket indebærer alt fra hygiejne og medicinering til medinddragelse af patienten. Arbejdet skal sikre, at alle borgere kan forvente samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bliver behandlet.

Ni fagfolk fra andre sygehuse i Danmark, der er særligt uddannet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), skal kigge Psykiatriens ca. 1.700 medarbejdere over skuldrene i fem dage fra den 29. august til 2. september 2011.
 
Fagfolkene skal vurdere, om Psykiatrien lever op til de mange krav i Den Danske Kvalitetsmodel.

"Alle sygehuse, offentlige som private, somatiske som psykiatriske, skal vurderes efter kvalitetsmodellen," forklarer Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.

I praksis skal de ni fagfolk besøge alle Psykiatriens enheder, hvor de observerer dagligdagen. De interviewer også patienter, pårørende og medarbejdere på alle niveauer.

Den Danske Kvalitetsmodel gælder for alle somatiske og psykiatriske sygehuse i Danmark.
 
Modellen er bygget op af 104 standarder for god kvalitet. Hver standard bliver omsat til en eller flere retningsliner, som personalet skal efterleve i det daglige arbejde. Det drejer sig i alt om flere hundrede retningslinjer, så der er tale om et meget omfattende stykke arbejde.
 
Det er med udgangspunkt i disse standarder og retningslinjer, at Psykiatrien i Region Sjælland skal akkrediteres.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00