Psykiatrifonden: Fysisk og psykisk syge skal ligestilles

Af Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Det var et stort skridt i den rigtige retning, da der blev indført udredningsgaranti i psykiatrien i september 2015, ligesom man i mange år har haft det i somatikken – den del af sundhedsvæsenet, der har med de fysiske sygdomme at gøre.

Udredningsgarantien betyder, at patienter, som er henvist fra egen læge til udredning, kan få deres diagnose stillet inden for 30 dage, og dermed i teorien også kan hjælpes hurtigere med den rigtige behandling. Udredningsgarantien betyder ikke, at alt dermed er fryd og gammen i psykiatrien, men det er godt eksempel på det, der er brug for endnu mere af: ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom.

Det at man har indført udredningsgaranti ved psykisk sygdom, præcis som vi kender det i forbindelse med fysisk sygdom, er et meget vigtigt politisk og samfundsmæssigt signal. Det viser, at man i højere grad anerkender psykisk sygdom og vigtigheden af, at psykisk sygdom er ligeså alvorligt som fysisk sygdom.

Flere midler hvis ligheden skal slå igennem
Det er dog ikke helt problemfrit, for udredningsgarantien sker på bekostning af noget andet. Der er nemlig ikke fulgt midler med, så når læger og personale skal løbe stærkere et sted, må det nødvendigvis gå ud over kvaliteten et andet sted. Noget man blandt andet har set eksempler på, ved at patienter har fået deres diagnose stillet ganske hurtigt, men selve behandlingen lader vente på sig i op til flere måneder.

Det er klart, at hvis udredningsgarantien for alvor skal give mening og give mere lighed i sundhed, så kræver det også, at der bliver tilført flere økonomiske midler til psykiatrien, så behandlingen kan følge med. Som det er nu, så får patienterne ikke noget oveni med udredningsgarantien, men man får det på bekostning af noget andet. Nogle patienter oplever, at deres behandlingsforløb afkortes, eller at de får færre samtaler, og det nytter jo ikke noget.

Ekstra midler til behandling er afgørende
I forbindelse med forhandlingerne om satspuljemidlerne i 2014 blev der tilført 2,2 milliarder kroner til psykiatrien frem til 2018. Det kan lyde af meget, men problemet er, at det ikke er regulære ekstra midler, og at pengene er øremærket mange forskellige indsatser og projekter til for eksempel byggeri og ikke i tilstrækkelig grad varme hænder.

Det, vi har brug for, er det, som vi har set på hjerte- og kræftområdet, hvor der reelt er blevet tilført ekstra og varige midler til særligt prioriterede indsatser. Hvis man vil have hurtigere udredning og kvalitet i behandlingen i psykiatrien, så skal der tilføres flere varige midler. Ellers får vi ikke skabt mere lighed i sundhed. 

Hvis vi virkelig ønsker mere lighed i sundhed, skal vi have fjernet aldersgrænsen på angstbehandling, og det bør være gratis for alle at få psykologhjælp. Brugerbetalingen skaber et stort socialt skel.

Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Væk med brugerbetaling på psykologhjælp
Det danske sundhedssystem er kendetegnet ved, at det ikke koster noget at gå til lægen. Det er en vigtig baggrund for, at vi har en generel høj livskvalitet. Men anderledes forholder det sig, hvis du er ramt af for eksempel depression eller angst og ønsker psykologhjælp.

I dag kan personer over 18 år med let til moderat depression få tilskud til psykolog. Og personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD, kan få støtte, hvis de er mellem 18 og 38 år. Det vil sige, at man får et tilskud fra staten på cirka 350 kroner pr. konsultation – men altså ikke, hvis man er over 38 år og lider af for eksempel angst.

Hvis vi virkelig ønsker mere lighed i sundhed, skal vi have fjernet aldersgrænsen på angstbehandling, og det bør være gratis for alle at få psykologhjælp. Brugerbetalingen skaber et stort socialt skel. De 300-400 kroner, som du selv skal betale pr. konsultation, gør ofte hele forskellen for, om du har råd eller ej.

Betaler sig på den lange bane
I 2015 meldte Sundhedsstyrelsen ud, at de pegede på psykologordningen for depression som et muligt sted at skære ned for at spare penge. Men den tankegang er hul i hovedet, mener vi i Psykiatrifonden.

Depression er en af de helt store sygdomsbyrder og koster samfundet milliarder i tabt produktion, for slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger. I stedet burde støtten til psykolog udvides, så vi kan undgå at udbetale førtidspensioner til mennesker, der kunne have været reddet, hvis de havde fået behandling tidligere.

En anden udfordring ved psykologordningen er lange ventetider. I 2014 var den gennemsnitlige ventetid 8,7 uger for hele landet, hvor man i København og Aarhus næsten skal vente hele tre måneder, viser tal fra Dansk Psykolog Forening. Behovet er med andre ord stort.

Mere sundhedsfremme og længere liv
Det er en kendsgerning, at mennesker med psykisk sygdom lever kortere liv end resten af befolkningen. Værst står det til for mennesker med alvorlig psykisk sygdom. For eksempel dør mænd med skizofreni 20 år tidligere og kvinder cirka 15 år tidligere på grund af bivirkninger ved medicin og usund livsstil. Det er en klar ulighed i sundhed, som kræver, at der kommer mere fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og bedre efterbehandling af psykisk sygdom.

En af løsningerne kan være sundhedsfremmende aktiviteter som en integreret del af behandlings- og recoverytilbuddene i regioner og kommuner. Ligesom rygestopkampagner, mentorordninger, motionstilbud og lignende er afgørende for, at mennesker med psykisk sygdom kan leve et godt og langt liv. Præcis som alle andre.

Mennesker med psykisk sygdom vil ligesom alle andre gerne leve sundt, men ofte har de behov for ekstra støtte. Behandlingssystemet og det sociale system skal forstå og tage højde for de vanskeligheder, som en person med en psykisk sygdom kan have og indrette støtten efter det. Det er afgørende, hvis levetiden skal forlænges igennem et bedre fysisk helbred.

Ligestilling anno 2036
Psykiatrifonden ønsker et opgør med uligheden, og visionen på langt sigt er klar: Om 20 år er der ikke en overdødelighed hos psykiatriske patienter, som vi ser i dag, fordi forebyggelse af usund livstil er en del af behandlingen, og fordi psykiatrien er blevet ligestillet med det fysiske sundhedsvæsen.

Den sociale lighed i sundhed er også blevet større, fordi der er øget fokus på risikogrupper, der er særligt disponeret for at udvikle psykisk sygdom. Det er fx børn af forældre med psykisk sygdom, familier med lav indkomst og socialt udsatte. Det gælder også de grupper af flygtninge og indvandrere, hvor mange er alvorligt traumatiseret og skal have samme mulighed for et godt liv som andre. Derfor er der i 2036 særlige screeningsværktøjer og tilbud til risikogrupper, der sikrer en tidlig indsats over for mistrivsel og en større robusthed overfor psykisk sygdom.