Psykiatrifonden: Hvordan kan vi acceptere 600 selvmord hvert år?

Af Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Hhv. speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden og direktør i Psykiatrifonden

I dag er det den 10. september, Verdensdag for selvmordsforebyggelse. Men det sker sikkert også i dag: Et eller to mennesker i Danmark vil tage deres eget liv.

Det er ca. 600 mennesker hvert år. 600 liv. Tre gange så mange som antallet af trafikdræbte.

I 2017 mistede 183 mennesker livet i trafikken. I mange år var antallet langt over det dobbelte, men takket være stærk forebyggelse, forskning og udvikling inden for trafiksikkerhed og økonomisk og samfundsmæssig prioritering er antallet nu for alvor på vej ned.

Kurser i psykisk førstehjælp burde være obligatoriske i skoler, på uddannelsessteder og på arbejdspladser – for det er lige så indlysende nødvendigt som fysisk førstehjælp.

Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Hhv. formand for og direktør i Psykiatrifonden

Vi kan og skal gøre det samme med antallet af selvmord og selvmordsforsøg, mener vi i Psykiatrifonden.

Vi har sammen med analyseinstituttet Megafon undersøgt en tilfældigt udvalgt gruppe mennesker – repræsentative for den danske befolkning – og spurgt dem, om de har haft selvmordstanker eller har forsøgt at tage deres eget liv og hvorfor.

Tabuet omkring selvmord og selvmordstanker skal jages væk med viden.

Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Hhv. formand for og direktør i Psykiatrifonden

Vi har også spurgt, hvor mange der kender nogen, som har forsøgt at tage deres eget liv, eller som har begået selvmord.

Og vi har spurgt, hvordan de handlede eller ville handle, hvis de en dag stod over for et menneske, der havde selvmordstanker.

Psykisk sygdom udløser hvert andet selvmord
Et væsentligt aspekt i forbindelse med selvmord er psykisk sygdom. Omkring halvdelen af alle selvmord skyldes personens psykiske sygdom.

Det er helt afgørende for den selvmordsforebyggende indsats at opprioritere opsporings- og behandlingsindsatsen over for mennesker med psykisk sygdom, eller som befinder sig i det store grænseland omkring den psykiske sygdom.

Har man en psykisk sygdom, er man særligt udsat og sårbar. Så kan man blive væsentligt hårdere ramt, hvis man oplever relationsproblemer, ensomhed eller mobning, og så kan vejen til et selvmord eller et forsøg på det være kortere end andres.

Derfor kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at alle har adgang til tilstrækkelig hjælp i behandlingssystemet.

Derfor forsøgte de selvmord
”Det hele forekom mig meningsløst og trist. Jeg var nok ensom, selv om jeg ikke var klar over det.” Det skriver en af de adspurgte i kommentarfeltet i Psykiatrifondens undersøgelse. 

Henholdsvis 36 og 25 procent af dem, der har et eller flere selvmordsforsøg bag sig, angiver ensomhed eller mobning som årsag til deres selvmordsforsøg. 17 procent svarer, at deres psykiske sygdom fik dem til at forsøge at begå selvmord.

Når man spørger til årsagerne til selvmordsforsøg, svarer mange, at de havde det dårligt psykisk. Ser man på de mere nuancerede svar, svarer 40 procent, at de syntes, livet var blevet for hårdt.

Under det gemmer sig, at ni procent forsøgte selvmord, fordi de var blevet forladt af en partner, 17 procent forsøgte selvmord, da de havde konflikter med deres nærmeste, 17 procent havde problemer på deres arbejde eller uddannelse, og en mindre gruppe på seks procent svarer, at de havde ”økonomiske problemer”, som fik dem til at forsøge at begå selvmord.

Man kunne give flere svar på spørgsmålet, og derfor summer resultaterne op til mere end 100 procent.

Hver anden af os kender en
Vores undersøgelse viser, at flere end halvdelen kender eller har kendt et menneske med selvmordstanker, eller som har taget sit eget liv. Det er et højt tal, og et selvmord er noget, man aldrig glemmer.

Det rammer dybt og bredt i en familie, i en vennekreds, i en klasse, på en arbejdsplads. Seks andre mennesker bliver i gennemsnit hårdt ramt, hvis et menneske tager sit eget liv, viser en analyse fra Center for Selvmordsforskning.

Myte eller fakta?
Når flere end halvdelen kender et eller flere mennesker, der har givet udtryk for at have tanker om at tage deres eget liv, er der et stort behov for viden om, hvordan man kan handle og hjælpe det andet menneske.

Der er brug for udbredelse af kendskab til myter og fakta om selvmord – for eksempel myten om, at personen er mere tilbøjelig til at gøre virkelighed af selvmordstankerne, hvis man taler om det.

Det er ikke rigtigt. Man skal ikke vige tilbage for at spørge, hvis man er bekymret for, at én, man kender, går med selvmordstanker.

Det kan være svært for vedkommende selv at begynde at tale om det, og det vil ofte være en lettelse for ham/hende at opleve, at det er muligt at tale med andre mennesker om den vanskelige situation.

Alle bør lære psykisk førstehjælp
En af mange gode veje til mere viden er udbredelse af kurser i psykisk førstehjælp. Psykiatrifonden har udviklet et sådant kursus og har uddannet et større antal instruktører, der i dag udbyder kurser i psykisk førstehjælp.

Her lærer kursisterne symptomerne på en række psykiske sygdomme og sårbarhedstegn at kende, og de lærer at tage den svære samtale med et menneske, der har det svært. Kursisterne lærer også, hvordan man leder personen i retning af professionel hjælp.

Kurser i psykisk førstehjælp burde være obligatorisk i skoler, på uddannelsessteder og på arbejdspladser – for det er lige så indlysende nødvendigt som fysisk førstehjælp.

Selvmordstanker forskrækker os
Vi er skabt til liv. Derfor forskrækker det os, når et andet menneske går med selvmordstanker. Selvmordet er desperat og definitivt, og det er vanskeligt for os at håndtere, at et menneske kan have det så dårligt, at døden virker som en løsning.

Men et selvmord er ikke løsningen. Et selvmord eller et selvmordsforsøg er et udtryk for smerte og et ønske om, at smerten forsvinder. Og det er udtryk for afmagt, når man ikke kan forestille sig andre udveje.

Tabuet omkring selvmord og selvmordstanker skal jages væk med viden. Jo mere viden, kampagner, uddannelse og tilgængelig behandling, jo bedre.

”Jeg prøvede bare på at være der”
Når man spørger dem, der har kendt et menneske med selvmordstanker, om, hvordan de handlede, da de blev opmærksomme på det, svarer godt hver tredje, 34 procent, at de bare prøvede at være der for vedkommende.

Godt hver fjerde svarer, at de prøvede at indgyde personen optimisme og håb. En stor gruppe fik ikke muligheden for at gøre noget, da det stod på, tæt på hver tredje fik først at vide, at personen havde haft selvmordstanker, senere. Beskedne fem procent svarer, at de ikke gjorde noget: ”Jeg prøvede bare på at være der”.

Hvis man ikke helt ved, hvad det vil sige, så er det i Psykiatrifondens øjne et spørgsmål om at stille sig åbent og lydhør til rådighed for samtalen med det menneske, der har det svært og har selvmordstanker.

Stort behov for åben rådgivning
Det er godt at se, at så mange mennesker i vores undersøgelse, næsten fire ud af ti, vil kontakte en åben rådgivning og række ud efter semi- eller professionel hjælp til at hjælpe det andet menneske.

Det understreger behovet for tilgængelig, gerne åben og gratis, rådgivning, og her spiller civilsamfundet allerede en vigtig rolle som hjælp til selvhjælp.

Psykiatrifondens åbne, gratis, anonyme rådgivning har kontakt med flere end 10.000 mennesker hvert år.

Vi skal mestre livet – og forebygge tidligt
Den tidlige, forebyggende indsats er afgørende, også når det handler om at forebygge selvmord.

Jo før, man møder et menneske med hjælp og støtte, jo bedre kan man hjælpe det menneske og undgå, at det svære virker umuligt at håndtere.

Det er ikke det samme som, at samtlige mennesker, der bor i Danmark på et givent tidspunkt vil være lykkelige og evigt smilende, for menneskelivet er en blanding af det triste og det grå, det farverige og det fornøjelige.

En del af indsatsen handler om allerede i de tidlige år at gøre mennesker i stand til at mestre de dele af livet, som gør ondt og er svære.

En anden del af indsatsen handler om at afskære mennesker fra at gøre virkelighed af selvmordstankerne. Det fik eksempelvis betydning for antallet af selvmord og selvmordsforsøg, at man i 2013 gjorde pakkerne med smertestillende medicin som Panodil mindre og indførte blisterpakninger i stedet for glas ved samme lejlighed.

Det blev vanskeligere at skaffe nok til en dødelig dosis, og pillerne blev vanskeligere at få ud af pakken.

Undersøg alle selvmord
Psykiatrifonden mener, Danmark bør indføre et regelsæt, der betyder, at alle kendte selvmord på linje med ulykkeshændelser undersøges til bunds. At vejen til selvmordet afdækkes.

Var den afdøde et menneske med psykisk sygdom? Var vedkommende blevet udskrevet for nylig fra et psykiatrisk sengeafsnit? Hvordan tog personen sit liv?

Hvordan skaffede vedkommende sig eventuelle remedier, eller hvordan kom vedkommende til det sted, hvor det blev muligt at gennemføre hændelsen, der kostede personen livet?

Undersøgelsernes konklusioner kan føre til eksempelvis ændringer af adgangsveje til broer og jernbaneoverkørsler, togperroner, højere rækværk eller tilsvarende. Analogt med trafiksikkerhedstiltag bør vi som samfund gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge og undgå selvmord.

Selvmord må ikke være mindre værd at afdække omstændighederne omkring i samfundets og lovgivernes øjne end andre dødsårsager.

Når Havarikommissionen bliver tilkaldt i forbindelse med en jernbane- eller luftfartsulykke i Danmark, undersøger man straks hele hændelsen.

Men så snart det står klart, at hændelsen må antages at skyldes et selvmord, undersøger man ikke yderligere. Det står i selve lovgrundlaget for Havarikommissionens arbejde. Det, mener vi, bør ændres – eller at en anden instans bør træde til i de tilfælde.

Sammen knækker vi statistikken
Med den store indsats, DR, Psykiatrifonden og en række andre organisationer har sat i gang, håber vi, at ideerne, mulighederne, åbenheden og de politiske initiativer for alvor vil blive bragt til bordet, så vi kan knække statistikken og forebygge selvmord.

Vi er også glade for at være del af ”Nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg”, hvor de vigtigste private og offentlige aktører samarbejder i Sundhedsstyrelsens regi.

Hvis vi vil nå målet og for alvor sænke antallet af selvmord og selvmordsforsøg, kræver det, at vi træffer nogle valg – både politisk, økonomisk og samfundsmæssigt. At vi sætter os for i fællesskab at arbejde for at undgå, at 600 mennesker hvert år får så ondt i livet, at de overvejer selvmord. At vi vælger at sige, at det vil vi som samfund naturligvis ikke acceptere.