Psykiatrisk Selskab skoser debat om lykkepiller

Det er som om, at når det handler om psykiatri, så er holdningen, at man kan altid være lidt ked af det. Men det er ikke bare at være lidt ked af det. Det er sygdomme, som man kan dø af.
Jeanett Bauer
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
"Ikke en rigtig sygdom"
Formanden for DPS, overlæge Jeanett Bauer fra Psykiatrisk Center København, kritiserer flere mediers tilgang til bivirkningerne, der er oplevet hos enkelte gravide psykiatriske patienter de seneste år. I følge selskabets formand er mediernes dækning et udtryk for, at depression af mange ikke opfattes som en rigtig sygdom.
"Jeg kan godt blive harm over, at når det gælder depression, så kan der være en tendens til, at man glemmer, at der faktisk er tale om en sygdom. Selvfølgelig skal man så vidt overhovedet muligt undgå at give en gravid medicin. Derfor er anbefalingen også, at man vælger andet end medicinske behandler til gravide med lette eller moderate depressioner. Men der findes altså situationer, hvor man må fokusere på mors liv og helbred, og ved svære depressioner er medicin nødvendigt," siger Jeanett Bauer til Altinget.dk.
Hun frygter, at flere kvinder vil forlade deres medicinske behandlingsforløb på baggrund af debatten, som DPS mener enkelte steder har karakter af skræmmekampagne. Det kan ifølge Jeanett Bauer få store konsekvenser for både mødre og børn.
"Det er en stor risiko for barnet, hvis moren er syg. Der er blandt andet risiko for selvmord - især efter fødslen. En depression kan også føre til større forbrug af alkohol og tobak, som heller ikke er gavnligt for barnet. Den tidlige kontakt mellem mor og barn er vigtig, og det kan skade alvorligt, hvis moren er deprimeret," siger hun.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform
















