Psykiatrifonden: Drab på bosteder er systemsvigt

Af Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Endnu en overskrift. Denne er fra tirsdag den 31. maj i år: ""Rystende": Endnu en ansat knivoverfaldet på bosted"

Antallet af voldsepisoder på bosteder, der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, lå i 2014 på det højeste niveau siden 2005. Det viser en analyse, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde for nylig. Og siden januar 2015 og frem til april i år har Arbejdstilsynet ifølge Avisen.dk givet i alt 145 afgørelser for vold og traumatiske hændelser under branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje, som bostederne hører under.

Blandt dem er der 38 af de såkaldte strakspåbud, hvor forholdene er så uforsvarlige, at stedet straks skal forbedre sikkerheden for medarbejderne.

Psykiatrien er røget ud af politisk fokus, og man har tydeligvis undervurderet alvoren. Psykiatrien skal højere op på den politiske dagsorden. Det er en prioritering, både beboere, personale og pårørende har brug for og krav på.

Anne Lindhardt
Formand for Psykiatrifonden

Det er en helt uholdbar situation, som Psykiatrifonden mener, er udtryk for et systemsvigt. Både personale og beboerne har krav på tryghed og sikkerhed. Og der er behov for bosteder, der fremmer et liv med meningsfuldt indhold i samvær med andre.

Vi skal handle nu
I en kommentar til analyserne lægger socialminister Karen Ellemann (V) op til at ville knække volds- og drabskurven. Hun vil udvikle retningslinjer, og de retningsliner skal være klar i 2017, siger hun.

Det er selvfølgelig for længe at vente. Vi skal handle nu.

Nogle taler om at skabe særlige udslusningsinstitutioner, der kan være bindeled mellem hospital og bosted. Andre taler om, at der er brug for flere indlæggelser og flere sengepladser. Man kan diskutere hvilke modeller, der er de bedste.

Ansvar mellem to stole
Én ting er imidlertid sikkert, og det er, at samarbejdet og koordineringen svigter. Den nødvendige viden om borgeren når hverken frem til sygehuset eller til bostederne. Ansvaret placeres mellem to stole, og borgeren bliver tabt. Efter Psykiatrifondens mening skal der være et fælles ansvar, det skal udmønte sig konkret i forhold til den enkelte borger, og det kan ikke erstattes af politikker og handleplaner.

Hvis de ikke bruges for alvor i virkeligheden, dur de ikke. Og så kommer vi ikke uden om, at penge og tid hænger sammen. Der skal være personale nok, og samarbejdet mellem systemerne skal være topprioriteter. De handleplaner og andre værktøjer, der allerede findes til at sikre koordinering, bliver ikke brugt i dag. Det skal vi lave om på.

Skab et liv
Noget mindst lige så vigtigt er at skabe et liv for beboerne, der får dem til at føle, at de er lige så meget værd som andre, at de har en meningsfuld tilværelse og noget at stå op til, noget at foretage sig. Det kræver dels personaleressourcer, dels flere muligheder for, at mennesker, der ikke kan rummes på det ene bosted, kan komme til et andet sted, hvor der er den viden og erfaring, der er brug for. Der kan de udvikle sig og få det bedre, og muligheden for, at de begår vold, kan bedre håndteres der.

De senere års besparelser, for eksempel på Lindegården, hvor en ansat blev dræbt af en beboer i påsken, betyder, at mange beboere er overladt til sig selv og måske til et misbrug oven i deres psykiske sygdom – og måske netop i rammer, der ikke kan rumme dem. De kan få det dårligere, end de allerede har det, og det kan gøre dem frustrerede, vrede og udadreagerende.

De kan komme derud, hvor de truer, overfalder eller endda slår ihjel, som vi har set de senere år.

Gør op med "one size fits all"
Bosteder skal i dag rumme mange forskellige mennesker i forskellige aldre og med hver deres komplekse psykiske sygdom eller sygdomme. Man har i mange år haft en forestilling om, at ”one size fits all”, hvad angår bosteder.

Den tankegang skal der gøres op med.

De mennesker, vi her taler om, har brug for specialiserede tilbud, der tager hensyn til deres situation og tilstand. Det, der før i tiden var en specialinstitution som for eksempel et plejehjem til ældre med skizofrenitilstande, skal i dag også rumme unge med meget komplekse sygdomme – uden at den nødvendige viden og erfaring er fulgt med.

Det skal næsten gå galt.

Alvoren er undervurderet
Situationen kalder på en helt ny politisk stillingtagen og prioritering. Psykiatrien er røget ud af politisk fokus, og man har tydeligvis undervurderet alvoren. Psykiatrien skal højere op på den politiske dagsorden. Det er en prioritering, både beboere, personale og pårørende har brug for og krav på.

Vi vil gerne være med til at finde ud af, hvordan vi skaber de nye, nødvendige rammer. Og vi skal begynde med det samme. Ellers vil vi fortsat opleve vold og drab på bosteder.