Torben Tranæs
Peter HummelgaardHer er regeringens ydelseskommission
"Kontanthjælpssystemet skal gentænkes, og det skal en ydelseskommission med Torben Tranæs som formand hjælpe med."
Sådan skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse og sætter dermed officielt gang i arbejdet for den bebudede ydelseskommission.
Kommissionen får et år til at udarbejde sine anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kan indrettes anderledes.
"Det sociale sikkerhedsnet, som er fundamentet for det danske velfærdssamfund, er sat under pres. Prisen for den tidligere regerings kontanthjælpsloft har været høj – og for høj for børnene i familier, der har været ramt af loftet," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om behovet for en ny kontanthjælpspolitik.
Du kan læse kommissoriet for Ydelseskommissionen her.
Løsningen er ifølge ministeren ikke blot at fjerne loftet eller tilføre systemet flere penge, snarere at finde en ny og bedre erstatning for det.
"For kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, og der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Det er det diabolske dilemma, som Ydelseskommissionen skal hjælpe regeringen med at løse i det kommende år," siger han.
Men det er ikke kun kontanthjælpsloftet, kommissionen skal granske. Uddannelseshjælp, integrationsydelse, boligsikring, børnetilskud og flere enkeltydelser skal også under lup.
Foruden formanden, professor og forskningsdirektør i Vive, Torben Tranæs, er følgende udpeget som medlemmer af Ydelseskommissionen:
- Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune, tidligere socialminister
- Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet, medlem af Dagpengekommissionen 2014-2015
- Jytte Andersen (S), tidligere minister for ligestilling, arbejde, by og bolig og tidligere medlem af Folketinget
- Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, Vive
- Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet, medlem af Det Økonomiske Råd siden 2016.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl























