Regeringen på trapperne med udspil mod luftforurening: Så stort er problemet

BAGGRUND: Med højere skrotpræmie og skærpede miljøzoner vil regeringen begrænse luftforureningen i særligt de større byer. Men hvor stort er problemet, og hvilke muligheder har regeringen for at gøre noget? Altinget dykker ned i tallene.

Folk, der bor i store byer, er mest udsat for luftforurening, men det rammer alle dele af landet.
Folk, der bor i store byer, er mest udsat for luftforurening, men det rammer alle dele af landet.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Det var et af de allerførste grønne løfter fra regeringen, da Jakob Ellemann-Jensen (V) i foråret blev præsenteret som ny miljø- og fødevareminister.

Foran Amalienborg fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen nu vil sætte ind mod røg, støj og møg i de store byer.

De første spæde løfter blev i weekenden fulgt op med en udmelding fra miljøminister Jakob Ellemann-Jensen om at mere end fordoble skrotpræmien for dieselbiler med mere end 12 år på bagsmækken. Mandag fulgte Ellemann-Jensen op med et udspil om miljøzoner i de større byer.

Begge initiativer tog forskud på det luft- og klimaudspil, som regeringen præsenterer tirsdag. På finanslovsudspillet fra august er der da også afsat 200 millioner kroner om året, som blandt andet kan gå til renere luft.

Trenden er helt sikkert, at antallet af dødsfald vil fortsætte med at gå nedad.

Steen Solvang Jensen
Seniorforsker på Aarhus Universitet
Foto:

Ser man på de hårde fakta, er det svært at argumentere imod regeringens intentioner. Luftforureningen tager nemlig livet af relativt mange danskere. Den seneste opgørelse er udført af Aarhus Universitet i år. Den viser, at der dør omkring 3.200 danskere om året på grund af dårlig luftkvalitet. Omregnet til kroner og øre lyder prisen på 5,4 milliarder kroner om året i samfundsmæssige helbredsomkostninger på grund af udledninger i Danmark.

Færre dødsfald
Men det er faktisk ikke så stort et beløb, som det har været. Det hører nemlig også med til historien, at problemet er aftagende. I 1990 var der 5.800 for tidlige dødsfald, og dermed er der over knap tre årtier sket en reduktion på 44 procent. Går man helt tilbage til 1979, var der omkring 7.000 årlige dødsfald.

Foto:

Graf: Antal af for tidlige dødsfald på grund af luftforurening (1990-2018) 

Ifølge Steen Solvang Jensen, der er seniorforsker på Aarhus Universitet, kan man forvente et yderligere fald fremadrettet.

"Der er sat mål for udledningerne af luftforurening for de enkelte lande i EU frem mod 2020 og 2030, som kommer til at have en effekt. Hvor meget det betyder, er vi ved at regne på for Miljø- og Fødevareministeriet. Men trenden er helt sikkert, at antallet af dødsfald vil fortsætte med at gå nedad," siger Steen Solvang Jensen.

Det er især udsættelse for partikelforurening over lang tid, som i sidste ende er årsag til hjerte-kar-sygdomme, lungekræft samt luftvejslidelser, såsom kronisk bronkitis og astma. 

Fokus på de store byer
Men en mindre del af dødsfaldene sker faktisk, fordi folk over en kort periode bliver udsat for forhøjede koncentrationer af ozon, der dannes i atmosfæren blandt andet fra udledninger fra biltrafik og kraftværker.

Det er hovedsageligt ældre mennesker, der dør for tidligt af luftforurening. Spædbørn er dog også særligt udsatte, selvom der ifølge Aarhus Universitet er meget få dødsfald blandt spædbørn på grund af luftforurening.

Regeringen har som mål at sætte ind i de store byer. Og her vil man da også kunne gøre noget, der batter, da der nemlig dør klart flest i byerne. Det handler om to ting: for det første den banale konstatering, at der simpelthen bor flere mennesker end på landet. Derfor vil de enkelte tiltag mod lokale kilder komme flere mennesker til gode. Men koncentrationen af luftforurening er også højere i byerne end på landet.

Kortet i bunden af denne artikel er fra en undersøgelse, som Aarhus Universitet har udført i 2016. Den viser, at de for tidlige dødsfald er koncentreret særligt omkring hovedstaden, men folk i andre store byer som Odense, Aarhus og Aalborg bliver også ramt relativt hyppigt. Kortet viser dog også, at man ikke bare kan flytte fra forureningen. Folk i alle egne af landet risikerer at dø af luftforurening.

Stor forurening fra udlandet
Det handler om, at en stor del af forureningen kommer langvejs fra. Det er bestemt ikke kun bilos nede fra gaden. Aarhus Universitet kommer således frem til, at omkring 76 procent af dødsfaldene stammer fra udenlandsk forurening. Det vil sige, at der er omkring 2.470 af slagsen, som regeringen ikke kan gøre noget som helst ved med nationale virkemidler. Men kigger man ud over egen nationale næsetip, så eksporterer vi nogenlunde lige så meget forurening, som vi importerer. Dansk forurening er således årsag til omkring 2.180 dødsfald i udlandet. Og det kan danske politikere naturligvis godt gøre noget ved.

Ser vi på den forurening, som vi påfører os selv, er der tre centrale kilder: Landbrug, trafik og brændeovne. Aarhus Universitet har i 2017 opgjort, at af 771 for tidligere dødsfald kommer knap halvdelen fra brændeovne. Dernæst kommer udledninger fra landbruget, der står for 175 dødsfald, mens 135 kommer på grund af udledninger fra trafikken. Grunden til at landbruget bidrager væsentligt, er, at udledninger af ammoniak til atmosfæren bliver omdannet til partikler, der falder ned som luftforurening.

Tallene over dødsfald og fordelingen mellem kilder er dog ikke mejslet i granit. Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet peger nemlig på, at brændeovne og trafik sandsynligvis er undervurderet, fordi udledningerne sker meget tættere på de mennesker, som udsættes for forureningen.

"Brændeovne og biltrafik har derfor sandsynligvis større negative helbredskonsekvenser, end vi har opgjort med den nuværende metode," siger han.

Vismænd har fokus på brændeovne
Men hvilke løsninger ligger så lige for? Aarhus Universitet har ikke regnet på, hvor det er mest samfundsøkonomisk optimalt at sætte ind, men har i forhold til biltrafik og brændeovne oplistet en række muligheder. Her fremhæver eksperterne blandt andet afgifter eller forbud mod brændeovne samt strammere krav til miljøzoner i de store byer som nogle af de mest effektive virkemidler.

De økonomiske vismænd har regnet på og anbefalet indgreb mod brændeovne. I 2016 lød der en klar anbefaling om at gøre noget ved udledningen af partikler for brændeovne, og at det bedst gøres ved at lægge en afgift på brugen. At der simpelthen skal sendes et bidrag til statskassen, hver gang man tænder op. Selvom det vil koste mere for den enkelte brændeovnsbruger, vil gevinsten for samfundet være omkring tre milliarder kroner om året.

Vismændene lægger i den forbindelse op til en differentieret afgift, hvor brændeovnsbrugeren i de store byer betaler mest.

Udspil på trapperne
Tirsdag præsentere regeringen sit udspil til en luft- og klimaplan. Udover den forhøjede skrotpræmie for gamle dieselbiler og de skærpede miljøzoner ved vi, at udspillet blandt andet vil indeholde et forbud mod diesel- og benzinbiler fra 2030 og et mål om én million elbiler. Og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har tidligere lagt op til en tilskudsordning, hvor folk bliver belønnet for at skrotte gamle brændeovne.

Hvad der ellers er på vej for at begrænse luftforureningen, vil de næste dage vise.

Grafik: Geografisk fordeling af dødsfald i Danmark på grund af luftforurening (2015) 

Grafikken er en geografisk fordeling af antallet af for tidlige dødsfald, som skyldes langtidseksponering for PM2,5 samt korttidseksponering for ozon for året 2015. Kortet er opgjort i antal dødsfald. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00