Region har bogført lægers fritid som forskning i årevis

FORSKNINGSMIDLER: Fritiden for personalet på hovedstadens sygehuse er blevet omregnet til kroner og øre og inddraget i officielle statistikker som offentlig finansieret forskning. Det sår tvivl om regionernes forskningsindsats, mener DI.

Region Hovedstaden har medregnet forskning udført fritiden for hospitalsansatte. Det skaber usikkerhed om størrelsen på det offentlige forskningsbudget, mener Dansk Industri.  
Region Hovedstaden har medregnet forskning udført fritiden for hospitalsansatte. Det skaber usikkerhed om størrelsen på det offentlige forskningsbudget, mener Dansk Industri.  Foto: /ritzau/ Mads Claus Rasmussen
Toke Gade Crone Kristiansen

”Forskning er i vid udstrækning noget, man må udføre i fritiden – for der gives ikke plads til forskning i det almindelige arbejde ude på hospitalerne,”

Lisbeth Lintz
Formand Overlægeforeningen

"Det er jo meget uklart, om der er tale reelle investeringer i forskning," 

Anders Hoff
Chefkonsulent, DI

Det er vores vurdering, at statistikken giver et reelt billede af Region Hovedstadens samlede forskningsaktivitet,”

Rosa Klitgaard Andersen
Enhedschef Region Hovedstaden

”Det er ikke rimeligt, hvis vores medlemmers fritid skal indgå som offentlig finansiering, hvis det handler om timer, vi lægger i vores fritid"

Camilla Rathcke
Formand Yngre Læger

1,1 milliard kroner – så meget opgør Region Hovedstaden, at den i 2016 har taget ud af egne ressourcer og brugt på forskning på regionens hospitaler.

Men det viser sig nu, at en del af disse midler ikke nødvendigvis er investeret af regionen i forskning, for regionen har regnet personalets fritid med i opgørelsen.

Det fremgår af Region Hovedstadens årlige forskningsevaluering:

Dokumentation

Fakta
Region Hovedstaden oplyser at regionen brugte 2,2 milliarder i 2016 på forskning, hvoraf halvdelen blev finansieret af regionen selv. 

Samtidig fremgår det at "en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 2016 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer pr. uge – idet flere dedikerede forskere lægger en del af deres forskningsaktiviteter i ”fritiden”. 

Kilde: Region Hovedstadens Forskningsevaluering 2017

Sådan forklarer Region Hovedstaden opgørelsen:

”Grundlæggende så foregår opgørelsen på den måde, at ansatte, som udfører forskningsaktiviteter, vurderer, hvor stor en del af deres samlede arbejdstid de bruger på forskning. Det vil sige, hvis en forsker vurderer, at hun bruger 50 proecnt af sin samlede arbejdstid på forskning, så er det 50 procent, som medregnes, uanset hvor mange timer hun arbejder samlet set. Det omregnes til kroner ved at omregne det til 50 procent af hendes samlede løn, og det er så det beløb, der fremgår af forskningsstatistikken,”

Kilde: Rosa Klitgaard Andersen, enhedschef hos Region Hovedstaden.

Eksempel
En læge er ansat i en 37 timers stilling på en afdeling på et af Region Hovedstadens hospitaler, der alle er universitetshospitaler med opgaverne: behandling, forskning og uddannelse. Lægen bruger i gennemsnit 15 timer på forskning, fordi det er spændende og måske også karrierefremmende at forske eksempelvis – i alt har lægen en samlet arbejdstid til behandling, forskning og uddannelse på 45 timer om ugen, men uden at der figurerer overarbejde oven i den almindeligt normerede stilling på 37 timer.
 
Når vedkommende så bliver bedt om at opgøre sin forskningsindsats, så gør han/hun den op til 15 timer om ugen, svarende til 33 procent (100*15/45 %) af den samlede arbejdstid og løn, som så kommer til at figurere som regionens samlede finansierede forskningsindsats."

Kilde: Rosa Klitgaard Andersen, enhedschef hos Region Hovedstaden.

 


0:000:00