Region Sjællands nye administrerende direktør er ikke så ny på posten endda, når han indtager den ved månedsskiftet.
Per Bennetsen, som bliver den nye mand i spidsen for regionen, har været konstitueret i stillingen siden marts, men nu har et enigt regionsråd besluttet at ansætte ham på fast basis. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
45-årige Per Bennetsen er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet og har været ansat i Region Sjælland siden etableringen i 2007. De første to år var han sekretariatschef, og siden 2009 har han siddet på en stilling som koncerndirektør med det øverste administrative ansvar for regionens arbejde med vækst- og udviklingsområdet, socialområdet samt sundhedsinnovation og samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og almen praksis.
"Per Bennetsen er strategisk tænkende, innovativ og en dygtig leder, som kender Region Sjælland indefra. Vi får med Per en administrerende direktør i Region Sjælland, som kan sikre både kontinuitet og fornyelse i organisationen," siger regionsrådsformand Jens Stenbæk i pressemeddelelsen.
Og hovedpersonen selv har store forventninger til sit fremtidige arbejde:
"Region Sjælland har en nøglerolle, når det handler om at skabe sammenhængskraft og finde helhedsorienterede løsninger i regionen. Private virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og borgere er vigtige samarbejdspartnere i det arbejde. Regionen skal være den samlende og retningssættende part. På de indre linier skal vi have endnu mere fokus på at bruge den store viden hos vores 17.000 dygtige medarbejdere til at styrke både vores drift og udvikling. Det arbejde glæder jeg mig rigtig meget til at tage fat på, siger Per Bennetsen i pressemeddelelsen.
På to do-listen for den nye direktør står blandt andet store byggerier på sundhedsområdet, erhvervsudvikling, grøn vækst og bedre infrastruktur. I alt får hans ansvaret for et budget på 17 milliarder kroner.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge






















