Revision af Nøglehulsmærket møder kritik

Det skal også være andre, end dem der i forvejen spiser sundest, der får gavn af mærket. Hvis man vil have et alment bredt mærke, som skal appellere til befolkningen som sådan, skal man passe på ikke at lave kriterierne så strenge, at det kun er dem, der allerede er omvendte, som overhovedet vil bryde sig om produkter, der er sammensat på en måde, der giver mærket.

Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent i DI Fødevarer

Det lille runde nøglehulsmærke skal gøre det nemmere for forbrugerne at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkederne. Men med den kommende revision af mærket frygter DI Fødevarer, at forbrugerne kan ende med mindre sunde produkter i indkøbskurven.

Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til en revision af Nøglehulsmærket i høring. Fødevarer med nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Revisionen lægger op til, at der fremover skal være mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn i produkter, som må bære mærket.

Blandt andet kravet om en øvre saltgrænse, som kan ramme kødpålæg som for eksempel spegepølse, som har et forholdsvis højt saltindhold, vil få negative konsekvenser. Det mener DI Fødevarer:

"Det langsigtede resultat er, at der ikke er incitament til reducere fedtindhold i for eksempel pølser, fordi man alligevel aldrig kan komme ned på grænsen for saltindholdet. Så risikerer man at opnå det modsatte end hensigten er, fordi det er billigere at producere produkterne med et højere fedtindhold," siger Mette Peetz-Shou, chefkonsulent i DI Fødevarer.