Debat

Roche: Vi har ti bud på en ambitiøs sundhedsreform

Sundhedsreformen skal have klare og tydelige prioriteter. Skab et bedre samarbejde mellem almen praksis og akuthospitaler og en god balance mellem stigende efterspørgsel og politiske krav til effektivisering, mener Roche.

En gennemgribende reform skal effektivisere sundhedsvæsenet gennem blandt andet styrket samarbejde mellem almen praksis og akuthospitaler, skriver Richard Wright, Tim Himes og Bo Ritsmar. 
En gennemgribende reform skal effektivisere sundhedsvæsenet gennem blandt andet styrket samarbejde mellem almen praksis og akuthospitaler, skriver Richard Wright, Tim Himes og Bo Ritsmar. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2021 vil regeringen igangsætte arbejdet med en sundhedsreform – og den skal baseres på en "bred sundhedsaftale". Det tilkendegav statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets åbningsdebat i oktober sidste år.

Det er en klog beslutning. Der er brug for en sundhedsreform med klare og tydelige prioriteringer. En reform, som gentænker sundhedsvæsenets struktur og arbejdsgange, som rummer ambitiøse mål, og som understøtter offentligt-private partnerskaber. En reform, som baner vejen for et sammenhængende, patientnært og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen.

Opgaven er først og fremmest at optimere samarbejdet mellem almen praksis og de 21 akuthospitaler. Vi foreslår følgende initiativer.

Digitalisering skal lette adgangen til den praktiserende læge
Næsten 157.000 danskere kan ikke få en egen læge i dag. Eksperter vurderer, at manglen på praktiserende læger fortsætter i de kommende år. Det er en uholdbar situation.

Sundhedsreformen bør gentænke formatet for konsultation i almen praksis. Konkret ved at udvikle online- og videokonsultationer, hjemmemonitorering og telemedicin. Det kan give patienterne en mere fleksibel adgang til den praktiserende læge.

Under covid-19-krisen er der taget betydelige skridt mod en digitalisering i almen praksis. Det skal vi bygge videre på.

Diagnostik i almen praksis skal styrke forebyggelse og tidlig opsporing
I dag behandler praktiserende læger de fleste sygdomme.

Ved mistanke om alvorlig sygdom sendes patienten til en speciallæge eller på et hospital for yderligere udredning. Denne praksis er imidlertid både tidskrævende for patienten og omkostningstung for sundhedsvæsenet.

Reformen bør sikre flere diagnostiske løsninger i almen praksis, så patienten kun skal sendes til yderligere udredning ved særlige behov.

Dette kan sikre en hurtigere og mere målrettet udredning af patienten, samtidig med at sundhedsvæsenet kan undgå at gentage unødvendige tests og udredning.

Udveksling af patientdata skal bygge bro mellem almen praksis og hospitaler
Det danske sundhedsvæsen er verdensmestre i at indsamle prøver og lagre dem i dataregistre.

Men fremfor at genbesøge disse data, når patienten indlægges på et hospital, eller udskrives til egen læge, tages der ofte nye prøver "for en sikkerheds skyld". Det er en belastning for patienten og for sundhedsvæsenet.

Reformen bør sikre udvikling af en national infrastruktur for sundhedsdata, der kan give sundhedspersonalet lettere adgang til alle relevante patientdata på en sikker og ensartet måde.

Det vil være til gavn for patienten, som undgår unødige undersøgelser, og for sundhedsvæsenet, som undgår dyre undersøgelser.

Reformen bør sikre flere diagnostiske løsninger i almen praksis, så patienten kun skal sendes til yderligere udredning ved særlige behov

Richard Wright, Tim Himes og Bo Ritsmar
Direktør for Roche, direktør for Roche Diagnostics og sitehead for Roche Innovation Center Copenhagen

Frem mod 2030 vil sundhedsvæsenet møde en række betydelige udfordringer, som bør adresseres i en sundhedsreform. Vi foreslår følgende initiativer:

Nationale handleplaner for kroniske lidelser og livstruende sygdomme
Frem til 2030 forventes antallet af danskere med diabetes, KOL, leddegigt, knogleskørhed og andre kroniske lidelser at stige dramatisk. Samtidig forventes en betydelig vækst i livstruende sygdomme som kræft, hjerte-karsygdomme og Alzheimers.

Sundhedsreformen bør rumme ambitiøse, politiske handleplaner med konkrete mål for forebyggelse, opsporing og diagnostik, behandling og rehabilitering af de største kroniske og livstruende sygdomme. Planerne bør ledsages af betydelige investeringer og incitamenter, som belønner opfyldelse af disse mål.

Indsats overfor social og geografisk ulighed i sundhed
Mens sundhed ikke er hver mands eje, kan ulighed i sundhed ikke alene forklares med forskelle i livsstil. Trods lige adgang til det danske sundhedsvæsen ses en social og geografisk ulighed i de behandlinger, patienterne får tilbudt. Det skal der rettes op på.

Reformen bør styrke behandlingen af socialt sårbare patienter og patienter med særlige behov. Konkret ved eksempelvis at oprette patientskoler, at ansætte navigationssygeplejersker som kan rådgive og støtte patienter, og ved at udvikle samtale- og beslutningsværktøjer til sundhedspersonalet.

Personlig medicin er fremtidens behandling
I disse år ses en rivende udvikling inden for forskning i og behandling med personlig medicin til en række sygdomme. Det kan føre til bedre resultater, mens patienten kan undgå uvirksomme og belastende behandlinger.

Reformen bør rumme en plan for en ny national strategi for personlig medicin, der bygger videre på den tidligere strategi for personlig medicin for 2017 til 2020.

Den bør samtidig sætte ambitiøse mål for udvikling og implementering af personlig medicin, skabe fremdrift i genomsekventering af danske patienter samt sikre bedre udnyttelse af danske sundhedsdata og -registre.

Sundhedsreformen bør rumme ambitiøse, politiske handleplaner med konkrete mål for forebyggelse, opsporing og diagnostik, behandling og rehabilitering af de største kroniske og livstruende sygdomme

Richard Wright, Tim Himes og Bo Ritsmar
Direktør for Roche, direktør for Roche Diagnostics og sitehead for Roche Innovation Center Copenhagen

Den måske største udfordring for en ny sundhedsreform er at balancere patienternes stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og nye behandlingstilbud overfor politiske krav om prioritering, effektivisering og overholdelse af budgetter.

Løsningen er et innovativt sundhedsvæsen, der hviler på et bæredygtigt grundlag, og som imødekommer patienternes dynamiske behov. Vi foreslår følgende initiativer.

Sundhedsvæsen, universiteter og industri skal sammen skabe innovation
Sundhedsvæsenet er i dag en aktiv medspiller, når universiteterne og industrien forsker og udvikler ny diagnostik og behandling.

Men samarbejdet kan med fordel styrkes, så afstanden mellem laboratorierne og klinikken bliver kortere, mens innovationen accelereres.

Sundhedsreformen bør rumme en robust strategi for, hvordan sundhedsvæsenet, universiteterne og industrien sammen kan udvikle effektive og ressourcebesparende løsninger, som kan sættes i produktion og markedsføres. På den måde sikres det, at samarbejdet bliver til fordel for begge parter – og til gavn for patienterne.

Nye prismodeller for medicinske teknologier
Innovativt medicinsk udstyr og lægemidler kan føre til bedre, mere effektive og mindre belastende sygdomsforløb. Imidlertid ses nye teknologier ofte mere som en økonomisk byrde end en værdifuld investering.

Reformen bør bane vejen for konkrete datadrevne afregningsmodeller på medicinsk teknologi, der reflekterer konkrete effektmål.

Det kan eksempelvis være ressourcebesparende effekter ved en tidlig indsats eller patientoplevede effekter ved en behandling.

Læs også

Slip sundhedsvæsenet frit
Der er brug for et paradigmeskifte mod et værdibaseret sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patienternes ønsker og præferencer.

Med inspiration fra regeringens frikommuneforsøg bør reformen etablere en tilsvarende forsøgsordning, der omfatter udvalgte klynger af akuthospitaler og tilknyttede almen- og speciallægepraksisser i de fem regioner.

Formålet er at få viden og erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring, baseret på principper for et værdibaseret sundhedsvæsen.

Følg sundhedsreformen helt til dørs
De gode intentioner i en ny sundhedsreform skal forankres i den virkelige verden. Reformen bør ledsages af en task force med relevante offentlige og private aktører og interessenter.

Denne task force skal give faglige indspil til sundhedsreformen og yde rådgivning under forankringen heraf. Følge reformen helt til dørs.

Det vil være til gavn for sundhedsvæsenet, for life science-industrien i Danmark og vigtigst af alt for patienterne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Richard John Wright

Direktør, Roche
BA Hons, Geografi (London 1996)

0:000:00