Flertal: Behov for et servicetjek af Socialstyrelsen

Der skal være troværdighed bag Socialstyrelsens anbefalinger og rapporter.

Det kræver en række både røde og blå partier, der udgør et flertal i Folketinget. Det sker, efter at styrelsens tidligere direktør Knud Aarup har været ude med en kraftig kritik af rammerne for sin forhenværende arbejdsplads.

Han mener, at Socialstyrelsen er underlagt ”en slags spinstyre”, fordi viden fra styrelsen ofte er filtreret, vinklet eller decideret frasorteret, så det passer ind i ministeren eller ministeriets dagsorden.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) satser meget på evidens i det sociale arbejde for at sikre større effekt af de penge, der bruges på socialområdet. Blandt andet derfor ønsker Liberal Alliance, Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, at styrelsen skal have et servicetjek og måske endda sikres mere frihed.

”Vi har behov for en Socialstyrelse, der er kendt for faglighed og ikke for at være i snor. Og derfor er der behov for en diskussion af, hvordan specialviden uden filter når frem til de mennesker, der har brug for den,” siger Socialdemokraternes handicapordfører, Orla Hav, der også har stillet et udvalgsspørgsmål om sagen.

I Liberal Alliance ønsker man at ”få sagen undersøgt nærmere”.

Vi har behov for en Socialstyrelse, der er kendt for faglighed og ikke for at være i snor.

Orla Hav (S)
Handicapordfører

”Det er meget bekymrende ting, som kommer fra den tidligere direktør af Socialstyrelsen. Især når der er behov for at styrke vidensgrundlaget for det sociale arbejde. Man svigter borgerne, hvis det fungerer sådan,” siger partiets socialordfører, Laura Lindahl.

Socialstyrelsen er en styrelse under Social- og Indenrigsministeriet. Styrelsen opgave er især at arbejde aktivt for en vidensbaseret socialpolitik, der "medvirker til en effektiv social indsats til gavn for borgerne," som styrelsen formulerer det.

Forkerte beslutninger
Folkeskolereformen er ifølge Knud Aarup et eksempel på, hvordan Socialstyrelsen ikke kunne komme ud med den viden, man ellers sad på. Derfor endte reformen med at inkludere både børn og unge med ADHD og autisme i folkeskolen, selv om der er stor forskel på de to diagnoser.

Karen Ellemann (V) har ikke ønsket at deltage i et interview om kritikken fra Knud Aarup. I stedet skriver ministeren i et debatindlæg på Altinget, at hun på ”ingen måde kan genkende” det billede, som bliver tegnet af Socialstyrelsen.

”Jeg har som social- og indenrigsminister fået ansvaret for en stor organisation fyldt med viden og dygtige medarbejdere,” skriver hun.

Knud Aarup blev ikke forlænget som direktør, men blev tilbudt jobbet som vicedirektør i Socialstyrelsen efter valget i august 2015. Det takkede han nej til. Desuden er både ministeren og departementschefen skiftet ud siden.

Problemer med kulturen?
Alligevel bør Karen Ellemann kunne ”bevise”, at Socialstyrelsen fortsat ikke er underlagt skiftende politiske dagsordener, lyder det fra Dansk Folkeparti.

”Det er vigtigt, at man får belyst det her ordentligt, også selvom Knud Aarups oplevelser stammer fra tiden under den tidligere regering. Hvad er det for en kultur, der hersker i samarbejdet mellem ministeriet og styrelsen? Vi politikere er jo ikke eksperter og har brug for, at viden fra Socialstyrelsen er i orden,” siger Karin Nødgaard.

Hun mener desuden, at der er behov for flere forskellige faggrupper, der sidder i Socialstyrelsen. Der er for mange djøf'er, mener hun.

Mere frihed
Socialstyrelsen bør få større frihed og ansvar ligesom i Sundhedsstyrelsen, mener blandt andet Liberal Alliance.

”Det er en god ide at kigge på Sundhedsstyrelsen, som fungerer rigtigt godt. Det må være muligt at lære af Sundhedsstyrelsen,” siger Laura Lindahl.

Også De Radikale ønsker mere frihed til Socialstyrelsen.

”Jeg skal høre nogle meget vigtige argumenter imod at give mere frihed til Socialstyrelsen. Jeg kunne godt forstille mig, at man kunne lave en bedre model, hvis man kigger mod Sundhedsstyrelsen,” siger Marianne Jelved.

Hun ønsker desuden, at Socialstyrelsen skal blive langt bedre til at inddrage kommuner og burgere af de sociale tilbud i deres arbejde og anbefalinger.