Fremover skal Thomas Skovgaard stå i spidsen for European Network of Sport Education og netværkets indsats for at fremme idræt som uddannelses- og arbejdsområde i Europa.
Han tiltræder nemlig som præsident for det europæiske idrætsnetværk.
Det skriver SDU til Altinget.
Thomas Skovgaard er til daglig centerleder af Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.
Han har i flere år været medlem af bestyrelsen i European Network of Sport Education, men nu skal han altså lede det 30 år gamle idrætsnetværk.
"Det er et stort privilegium at stå i spidsen for European Network of Sport Education i en periode, hvor organisationen udvikler sig som en stærk partner i europæiske udviklings- og uddannelsesprojekter og som aktiv deltager i diskussioner af idræt og sport i Europa," siger han og fortsætter:
"For mig bliver det en hovedopgave at sikre European Network of Sport Education en endnu mere markant plads ved bordet i forbindelse med tilrettelæggelse af europæiske linjer for idræt og fysisk aktivitet som uddannelses- og arbejdsområde."
Thomas Skovgaard har været ansat på SDU siden 2009. I 2017 forlod han SDU for at blive generalsekretær i Dansk Skoleidræt. Samarbejdet varede dog kun tre måneder.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur


















