SDU vil løse lægemangel ved at uddanne læger i Esbjerg

LÆGEMANGEL: Esbjerg skal i fremtiden være uddannelsessted for læger. Sådan lyder udmeldingen fra SDU og Region Syddanmark på betingelse af, at dimensioneringen hæves for medicinstudiet i Odense.

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal i fremtiden spille en hovedrolle i at løse udfordringen med lægemangel i Esbjerg, hvis region og universitet får politisk medvind til at oprette ny overbygning på medicinstudiet i Odense på vestkysten.
Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal i fremtiden spille en hovedrolle i at løse udfordringen med lægemangel i Esbjerg, hvis region og universitet får politisk medvind til at oprette ny overbygning på medicinstudiet i Odense på vestkysten.Foto: pressefoto/Sydvestjysk Sygehus
Toke Gade Crone Kristiansen

SDU vil nu uddanne kandidater i medicin i Esbjerg. Uddannelsen skal trække studerende til Esbjerg tidligere i studieforløbet i håbet om at løse problemer med lægemangel i regionen. 

Udmeldingen kommer mandag i en fælles pressemeddelelse fra SDU og Region Syddanmark, hvor der lægges op til, at omfanget bliver omkring 50 pladser, og en uddannelse som skal lægge vægt på en praksisnær undervisning.

Skal løse lægemangel
Baggrunden for forslaget er, at både sygehuset i Esbjerg og Region Syddanmark desperat mangler læger.

Dokumentation

Baggrund:

Hvis ministrene beslutter sig for at øge optaget på lægestudiet i Odense med 50 studerende i efteråret 2018, som region og universitet lægger op til, vil de første kandidatstuderende begynde i Esbjerg i 2021. Det betyder, at de første læger vil være færdiguddannet i 2024-25 fra Esbjerg.   

Forslaget bygger på Sundhedsministeriet lægedækningsrapport fra januar, hvor udvalget blandt andet konkluderede, at det i højere grad er sociale eller familiemæssige relationer end jobbet, der har betydning for, hvor lægerne slår sig ned.

Erfaringer fra Aalborg, hvor der i 2010 blev oprettet en lægeuddannelse, er, at 15 ud af 21 medicinske kandidater er blevet i landsdelen efter endt uddannelse.

Tanken er, ifølge parterne, at de lægestuderende skal slå sig ned i området, når de er i begyndelsen af 20’erne og endnu ikke er så fast etablerede. Det skal højne sandsynligheden for, at de bliver boende efter endt uddannelse.

Regionen skønner, at antallet af nye læger, der slår sig ned i Esbjerg-området hvert år, vil stige med 18-30, hvis den nye uddannelse bliver en realitet.

Kilde: Pressemeddelelse fra Region Syddanmark og SDU


0:000:00