SF-kandidat: Omstridt forslag fra Socialdemokratiet er vanvittigt på flere måder

Jeg forstår godt intentionen med forslaget om, at ikke-akutte behandlinger kan nægtes til voldsdømte, men forslaget rammer helt ved siden af. Ingen sundhedsansatte skal gå på arbejde og frygte vold. At udelukke mennesker fra behandling gør kun arbejdet mere utrygt for personalet.

For det er jo lægesekretæren i receptionen eller sosu-assistenten på afdelingen, der skal sige: “Du må ikke få behandling?”

Det betyder kun mere pres på frontmedarbejderne. Konfliktoptrapning. Og det er helt urimeligt at lægge på frontpersonalet i sundhedsvæsenet.

Levetid tættere på Rusland end Gentofte

Forslaget udfordrer samtidig et helt grundlæggende princip: At sundhedsvæsenet er for alle.

Lægeforeningen har derfor også meldt ud, at det går direkte imod lægeløftet. Og så er vi tilbage ved manglen på forslag, der løser de store reelle, strukturelle udfordringer, vi har. Vi har mange og store udfordringer.

Som bosat på Vestegnen oplever jeg uretfærdigheden i sundhed helt tæt på. Her på Vestegnen lever vi i gennemsnit kortere liv end borgere i de mere velstillede kommuner, det viser den nationale sundhedsprofil. Og det skyldes ikke genetik.

Borgere på Vestegnen har de hårdeste jobs, de mest nedslidende arbejdsforhold og de korteste liv.

Vivi Nør Jacobsen
Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund og folketingskandidat (SF)

Borgere på Vestegnen har de hårdeste jobs, de mest nedslidende arbejdsforhold og de korteste liv. Gennemsnitslevetiden for mænd ligger tættere på Rusland og Kasakhstan end på Gentofte.

Vestegnen kører varer ud, rengør kontorer, passer børn, plejer gamle og syge, bygger veje og står i lagerhaller – mens resten af landet nyder goderne. Vestegnen har tung trafik buldrende døgnet rundt, og støjen og forureningen æder sig ind i lungerne.

Flere har kroniske sygdomme og et ringere mentalt helbred. Livskvaliteten og -længden er ringere end i resten af landet. 

Sundhed er mere end hospitaler

Nogle vil sige: “Det er deres eget ansvar.” Men får du ikke ret meget uddannelse, bor du omgivet af tung trafik og få sundhedstilbud, er din sundhed ikke kun op til dig. Derfor skal der satses på tiltag, som styrker forebyggelsen.

Og den bedste effekt fås der, hvor skavankerne og sygdommene er størst. Så lad os få sundhedstilbuddene ud i områder med lav socioøkonomisk status med opsøgende sundhedsprofessionelle, gratis rygestopkurser, spis-sammen og motioner-sammen forløb og screening for kroniske sygdomme.

SF har i flere år peget på nødvendigheden af, at vi får gratis tandlæge. For prisen på den rammer socialt skævt. Og skal investeringen virkelig batte, så lad os sætte ind med tidlige indsatser for børn.

For det første: Kost efter kostrådene og motion hver dag i børnehaver og vuggestuer, SFO og klub.

For det andet: Gratis skolemad, fordi mætte børn lærer bedst, og sundhedspleje og fritidsaktiviteter til teenagere.

Hvis vi virkelig vil ændre noget, så skal vi ikke kun kigge mod hospitalssystemet, men også indtænke i bolig-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik i forebyggende helheder.

Til gengæld skal vi ikke bruge sundhedssystemet og frontpersonale som dørmænd over for voldsdømte.