Stigende udgifter til kommunal psykiatri
Kommunernes tilbud til borgere med psykiske diagnoser - socialpsykiatrien - bliver i højere grad end tidligere benyttet.
85 procent af kommunerne har oplevet en stigning i brugen af tilbuddet, som eksempelvis består i støtte til borgere, som har været i psykiatrisk behandling. Denne stigning lægger et økonomisk pres på kommunerne.
Det skriver Momentum, KL's nyhedsbrev.
Sonja Vestergaard, som er afdelingsleder i psykiatrirådgivningen i Randers Kommune, bekræfter stigningen.
"Da vi startede med en specifik socialpsykiatrisk indsats i 1998, havde vi kontakt til 90 borgere, nu er antallet 560. Og samtidig oplever vi, at sagerne er blevet meget tungere."
Således er gruppen af borgere, der får støtte, vokset markant, og det er der ifølge Momentum flere årsager til.
Ikke-psykotiske borgere, med eksempelvis udviklingsforstyrrelser som ADHD, spiseforstyrrelser eller stress, benytter i højere grad tilbudet, hvor gruppen tidligere hovedsageligt bestod af borgere med lidelser som skizofreni og depression.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar

















