operation
(Foto: Colourbox)

Sundhedsforsikringer redder privathospitalernes økonomi

11. december 2013 kl. 3:00
ØKONOMI: Nye tal viser, at privathospitalerne for første gang tjener flere penge på at operere patienter med sundhedsforsikringer end på at behandle patienter på det offentliges regning.
| Flere

Privathospitaler har hidtil sikret hovedparten af deres indtjening ved at operere patienter på det offentliges regning.

Men i 2012 tippede balancen for første gang, så privathospitalerne samlet set tjente 61 millioner kroner mindre på at operere patienter for det offentlige end på at operere patienter med en sundhedsforsikring.

Samlet set havde privathospitalerne en indtjening på 785 millioner kroner ved at operere patienter, som havde en sundhedsforsikring, viser nye tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension.Privathospitalernes indtægter fra sundhedsforsikringer er betaling for operationer af patienter med en sundhedsforsikring. Indtægter fra det offentlige er både fra regionernes egne bestillinger og patienter, der har benyttet sig af behandlingsgarantien. KILDE: Forsikring og Pension samt Danske Regioner og Landspatientregisteret.

Privathospitalernes samlede indtægt fra det offentlige nåede samme år et nyt lavpunkt med en samlet indtægt på 724 millioner kroner, hvilket tidligere i år blev offentliggjort af Danske Regioner.

Udviklingen skal ses, i lyset af at privathospitalerne kun fire år før havde en indtjening på det dobbelte fra de offentligt betalte patienter på godt 1,5 milliarder kroner. Indtjeningen fra sundhedsforsikringer har været mere svingende.

Godt nok er privathospitalernes indtjening steget 16 procent på sundhedsforsikringer fra 2010 til 2012. Men 2012-indtjeningen på forsikringspatienter på 785 millioner kroner overgås ikke af rekordåret 2009, hvor privathospitalerne via sundhedsforsikringer opererede for 864 millioner kroner.

Det voldsomme fald i indtægterne fra det offentlige og stadig lavere priser for at operere forsikringspatienter har betydet stribevis af fusioner og enkelte konkurser blandt privathospitalerne.

Privathospitaler: Det er både godt og skidt
Hos Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK), har man svært ved at kategorisere udviklingen som enten god eller dårlig.

"Det er naturligvis dejligt, at vores medlemmer har stigende indtjening på forsikringspatienter. Samtidig skyldes en del af indtægtsfaldet fra det offentlige også, at ventelisterne på behandling i det offentlige er blevet kortere, fordi man her er blevet stadig mere effektiv," siger Rasmus Hylleberg, sekretariatschef i BPK.

Han mener nemlig også, at der er negative perspektiver i udviklingen.

"Når nu hele 1,5 millioner danskere i dag har en sundhedsforsikring. Så er det også et tegn på, at rigtigt mange danskere ikke har tillid til, at de kan blive behandlet hurtigt og godt i det offentlige," siger Rasmus Hylleberg.

Selvom der på de fleste områder ikke længere er lang ventetid på de behandlinger, som privathospitalerne udbyder, mener Rasmus Hyllebjerg, at det offentlige i form af regionerne bør gå nye veje i samarbejdet med privathospitalerne.

"Behandlingsgarantiens mulighed for, at patienterne kunne tage på privathospital, har været en succes. Den skabte nemlig også et pres på de offentlige hospitaler for at bekæmpe ventelister," siger Rasmus Hylleberg og fortsætter:

"Næste skridt kan være, at man som i Sverige lader privathospitaler stå for driften af en række offentlige hospitaler. At få en ny aktør ind vil helt sikkert skabe innovation og nytænkning, som vil sprede sig til de offentlige hospitaler."

Ekspert: Udviklingen fortsætter
Professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, forventer, at udviklingen med flere forsikringspatienter og færre opgaver for det offentlige vil fortsætte - dog i et roligere tempo.

Han peger på, at danskerne holdt fast i de mange arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, selv om S-SF-R-regeringen stoppede skattebegunstigelsen af dem.

"Jeg tror ikke, at stigningen antallet af danskere med en sundhedsforsikring vil stige lige så meget som hidtil. Men der er stadig potentiale til, at antallet af forsikrede kan stige," siger Kjeld Møller Pedersen.

En anden faktor, som han gør opmærksom på, er, at den nuværende regering ændrede en-måneds-garantien til en differentieret behandlingsgaranti per 1. januar 2013. Den nye garanti betyder, at patienter med nogle sygdomme skal vente i to måneder i stedet for én, før de kan tage på privathospital på det offentliges regning.

"Effekten fra den differentierede ventetidsgaranti vil slå igennem, så man kan se det i indtægterne for 2013, men jeg forventer ikke, at garantien vil betyde yderligere fald fremover," siger Kjeld Møller Pedersen.

Regeringen har samtidig regnet med, at den differentierede garanti vil frigøre penge til den nye udredningsgaranti, der trådte i kraft i september i år.

CEPOS: Alle vinder på sundhedsforsikringer
Hos CEPOS ser man også sundhedsforsikringernes succes som et tegn på, at danskernes forventninger til sundhedsvæsnet ikke står mål med det, der bliver leveret.

"Og det er jo fint, hvis sundhedsforsikringerne kan hjælpe folk med at få dækket deres ønsker på sundhedsområdet. Sundhedsforsikringer gavner jo også patienter uden forsikring, da køerne på det offentlige bliver kortere," siger chefkonsulent i CEPOS, Mia Amalie Holstein.

Hos CEPOS er man mere bekymret for samspillet mellem privathospitaler og det offentlige. Den seneste opgørelse fra CEPOS viser, at hver femte offentlige patient er forsvundet fra privathospitalerne i løbet af to år.

"De seneste svar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) viser, at man i Danske Regioner ikke kender privathospitalernes udbudstakster. Det vil sige, at Danske Regioner ikke har undersøgt, om de kan spare penge ved at få flere behandlinger foretaget på privathospitaler," siger Mia Amalie Holstein.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK