Sundhedsjurist advarer: Folketinget har afgivet demokratisk kontrol med hasteloven

CORONA: Folketinget mangler demokratisk kontrol med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der får vide beføjelser med ny hastelov. Sådan lyder det fra en ekspert i sundhedsret.

Regeringens hastelov er et nødvendigt og godt tiltag mod coronavirussens fremmarch i Danmark.

Sådan siger Kent Kristensen, der er lektor og forsker på Syddansk Universitet med speciale i sundhedsret.

Men det er ikke ensbetydende med, at alt i den meget vidtgående lov er ideelt, understreger sundhedsjuristen.

Ifølge ham mangler den en vigtig demokratisk kontrol med regeringen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Sundhedsministeren får med den nye lov, der blev vedtaget torsdag aften, meget vide beføjelser.

Blandt andet får han bemyndigelse til at forbyde både offentlige og private arrangementer, forbyde adgang til offentlige institutioner og fastsætte restriktioner for personers bevægelsesfrihed, hvis der er behov for det. Han får også mulighed for at iværksætte tvangsbehandlinger, tvangsisolationer og tvangsvaccinationer.

”Der er i loven under forhandlingerne givet et løfte om at nedsætte en følgegruppe, men uden kompetence. Min bekymring er, at Folketinget nu i stedet har givet afkald på den demokratiske legitimitet, når de har givet ministeren så vidtgående beføjelser,” siger Kent Kristensen.

Behov for national epidemikommission
Med vedtagelsen af loven bliver beslutningskompetencerne i epidemiloven flyttet fra epidemikommissionerne til sundheds- og ældreministeren. Epidemikommissionerne er lokalt forankret i landets fem regioner og består hvert sted af repræsentanter fra myndighederne og tre folkevalgte.

Flytningen af kompetencerne til centralt hold er velbegrundet ifølge Kent Kristensen, da danskernes bevægelsesmønstre kræver et samarbejde på nationalt plan. Men han efterlyser, at de lokale kommissioner var blevet erstattet af en national epidemikommission, således at alle beslutningerne inden for loven var demokratisk forankret:

”De bemyndigelser, Folketinget overlader til ministeren, er langt mere vidtgående end det, man normalt vil acceptere i et demokratisk samfund. Det er bare ikke en normal situation. Alligevel savner jeg, at man havde lavet en national epidemikommission, der var repræsenteret bredt af partierne i Folketinget, og som efter råd fra faglige eksperter traf beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal bringes i værk,” siger Kent Kristensen og tilføjer:

”Det ville give ministeren mindre indflydelse, men ville samtidig sikre, at beslutningerne var demokratisk forankret.”

Sundhedsjuristen tilføjer, at den demokratiske forankring samtidig også vil spare regeringen for eventuelle diskussioner om, hvorvidt der er politiske motiver bag de enkeltstående tiltag, der måtte blive taget, når loven træder i kraft i begyndelsen af næste uge.

Loven bruges normalt til ”farligere” sygdomme
Tiltagene i den nye hastelov er vidtgående, og flertallet af dem er kun rettet mod sygdomme på den såkaldte liste A over alment farlige sygdomme.

Den liste består blandt andet af sygdomme som sars og ebola. Men covid-19, som forårsages af coronavirussen, er at finde på liste B.

"Der er stor usikker om, hvor farlig covid-19 er. Derfor kan det godt været et rigtigt politisk valg, men det stemmer ikke overens med Sundhedsstyrelsens faglige klassifikation af covid-19 som en sygdom på liste B,” siger Kent Kristensen og tilføjer:

"Det er nu i bekendtgørelsen præciseret, at en alvorlig coronavirusinfektion også er på liste A. Men så længe covid-19 ikke er på listen, så er spørgsmålet, om man ikke går et skridt videre, når man griber til foranstaltninger, der kun omfatter liste A-sygdomme. Det er så måske særlig vigtigt med den demokratiske forankring, når man tager det politiske ansvar og går skridtet videre."

Indtil nu har der været bred opbakning fra samtlige af Folketingets partier til regeringens kurs i forhold til coronavirussen.

Men i weekenden begyndte Radikale at sætte spørgsmålstegn ved et andet af regeringens tiltag, der ikke er relateret til hasteloven. Partiet vil have en grundigere redegørelse for, hvorfor regeringen har valgt at lukke landets grænser, selvom det ikke er sket på anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Følg L 133 Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(Sundheds- og Ældreministeriet)

12/3
2020
18/3
2020
17/3
2020
16/3
2020
13/3
2020
13/3
2020
13/3
2020
12/3
2020
12/3
2020

Forrige artikel Trods kritik fra udlandet: Støttepartier bakker fortsat op om lukkede grænser Trods kritik fra udlandet: Støttepartier bakker fortsat op om lukkede grænser Næste artikel Danske Regioner udskyder generalforsamling til efteråret Danske Regioner udskyder generalforsamling til efteråret
Dansk epidemiolog: WHO vildleder med Kina-tal

Dansk epidemiolog: WHO vildleder med Kina-tal

CORONA: Mens WHO går i rette med de danske myndigheders coronastrategi, mener dansk epidemiolog, at Verdensssundhedsorganisationen vildleder, når den henviser til Kinas erfaringer med virussen.