Sundhedsaktører om finanslovsudspil: Hvor er psykiatrien?

OVERBLIK: Flere sundhedsaktører kritiserer fravær af psykiatri og uambitiøs tobaksplan i regeringens finanslovsudspil. Dog er der glæde over udsigten til 300 millioner til sygeplejersker. Få overblik over forskellige reaktioner her.

Finanslovsudspillet for 2020 fordeler cirka 1,8 milliarder kroner til sundhedsvæsenet. Regeringen vil blandt andet ansætte 1.000 flere sygeplejersker og styrke forebyggelsen af rygning, men ikke alle aktører er tilfredse.

Altinget har et udpluk af de forskellige reaktioner her.

Lægeforeningen: Underfinansieret, men vigtig prioritering af sygeplejersker
Hos Lægeforeningen bliver udspillet mødt med skepsis. Midlerne lever ikke op til opgavevæksten, lyder det fra Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

"Der er både brug for ressourcer til nye teknologier og behandlinger, som kan redde og forbedre liv, og for midler nok til at behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp til at behandle de sygdomme, flere lever længere med. Jeg anerkender, at regeringen bevæger sig væk fra de meget tynde økonomiaftaler, vi har set i knap ti år. Men der bliver ikke gjort grundlæggende op med underfinansieringen af sundhedsvæsenet," siger Andreas Rudkjøbing.

Derudover bemærker Lægeforeningen, at løftet af psykiatrien ikke er nævnt i finanslovsforslaget, men håber, at det kommer med i den endelige aftale. 

”Enhedslisten har blandt andet foreslået en såkaldt akutmilliard til den nødlidende psykiatri, og det bakker vi fuldt og helt op om. Det er der behov for nu og her. Ligesom der er behov for den tiårsplan, som skal få psykiatrien på ret køl efter mange års politisk underprioritering,” siger formanden.

Også regeringens prisstigning på cigaretter bliver kritiseret:

"Jeg håber, de kommer til fornuft og sætter prisen op til 60 kroner i et hak og lader den stige til 90 i løbet af få år," siger Anders Rudkjøbing.

Han kvitterer dog for, at regeringen vil prioritere 1.000 ekstra sygeplejersker, men slår fast, at der skal være frihed til at "finde de rigtige løsninger lokalt".   

Yngre Læger: Uændrede forhold for læger
Kort tid efter Nicolai Wammen (S) havde fremlagt finanslovsudspillet, kommenterede Yngre Læger, at udspillet ikke kommer til at ændre forholdene for lægerne:  

Bedre Psykiatri: Uholdbart at vente på en langsigtet plan for psykiatrien
Hos foreningen Bedre Psykiatri er der ikke mange positive kommentarer til regeringens prioriteringer. Således mener landsformand Knud Aarup, at regeringen fuldstændig overser psykiatrien i finanslovsforslaget.

”Psykiatrien er udsultet efter flere års underprioritering. Jeg havde håbet, at regeringen med deres første finanslov ville tage fat på at løse de store problemer, som tusinder af psykisk syge oplever. Regeringen har lovet en langsigtet psykiatriplan, men det kan vi altså ikke vente på. Der er akut brug for bedre hjælp til de alvorligt syge, der bliver ind- og udskrevet i et væk, og som alt for ofte ender med misbrug og alvorlige sociale problemer," lyder det fra Knud Aarup.

Medicoindustrien: Mere udstyr kan frigøre tid
Direktør i Medicoindustrien, Peter Huntley, fortæller til Altinget, at finanslovsforslaget ikke kommer som den store overraskelse. Samtidig opfordrer han regeringen til at inddrage medicinsk udstyr, der kan hjælpe sygeplejersker i deres dagligdag:

"Der findes eksempelvis medicinsk udstyr, som gør det muligt at dosere og administrere medicin ude på afdelingerne, uden at sygeplejerskerne skal opmåle, blande og pakke manuelt. Hvis sundhedsvæsenet anvender denne form for udstyr ved bare antibiotikabehandling, kan man frigøre tid svarende til 200-300 sygeplejersker på et år. Dermed vil man kunne tilføre det danske sundhedsvæsen en fjerdedel af de 1.000 sygeplejersker, som Mette Frederiksen efterspørger."

Danske Regioner: Nu skal vi finde sygeplejerskerne
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), glæder sig over det økonomiske løft, som regionerne får i 2020, hvor særligt prioriteringen af varige midler til sundhedsvæsenet og sygeplejersker bliver rost. 

"Der er virkelig brug for flere penge til sundhedsvæsenet, og det er glædeligt, at regeringen vil give regionerne et løft i 2020 på ekstra 300 millioner kroner til at ansætte flere sygeplejersker. Det bliver en stor opgave at finde dem, men vi er klar til at bruge en vifte af redskaber for at gøre det til virkelighed," siger hun i en pressemeddelelse.

Lose påpeger samtidig, at der er brug for at samle indsatsen i psykiatrien.

"Det er meget vigtigt for os i regionerne, at psykiatrien ikke bliver glemt. Det er et område, der har brug for en saltvandsindsprøjtning. Der er brug for flere senge, blandt andet ved at ændre rammerne for de 150 særlige pladser, så de bliver udnyttet bedre. Der er brug for ekstra pladser på Sikringen, og så er der brug for at samle indsatsen for de mennesker, der både har et misbrug og psykisk sygdom. Og det kan dårligt vente, til en større psykiatriplan er klar."

Diabetesforeningen: Vigtig prioritering af sygeplejersker, men prisstigning på cigaretter mangler
Ane Eggert, politisk chef i Diabetesforeningen, mener, at det er positivt, at regeringen tager fat på løftet af sundhedsvæsenet. Hun er dog bekymret for, om finansieringen er tilstrækkelig til at kunne rumme det stigende antal ældre.

"Flere praktiserende læger og flere sygeplejersker, som regeringen prioriterer midler til, er helt afgørende for at løse udfordringen uden tab af kvalitet," skriver Diabetesforeningen til Altinget og fortsætter:

"Vi forventer, at de direkte investeringer følges af en langt stærkere forebyggelsesindsats, hvor blandt andet tobaksprisen skal hæves mærkbart – og mere end regeringen lægger op til."

Alzheimerforeningen: Ikke en eneste ekstra krone til demensområdet
Finanslovsforslaget møder kritik hos Alzheimerforeningen, der påpeger, at regeringen ikke planlægger nogen nye initiativer på demensområdet:

"Forslaget til finansloven er som kemisk renset for nye initiativer på demensområdet. Der er ikke afsat én eneste ekstra krone til nye initiativer i regeringens forslag til finanslov. Hver en krone, der ifølge regeringen skal gå til demensområdet, stammer fra gamle initiativer, der blev vedtaget af den tidligere regering," siger Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen.

Kræftens Bekæmpelse: Tvivlsom finansiering af sygeplejersker
Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, skriver i et debatindlæg, at han troede, at finansieringen af de 1.000 sygeplejersker var satire. Og netop finansieringen kritiseres yderligere af projektchef hos Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær i et svar til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke:

Dansk Psykiatrisk Selskab: Dårlig behandling af psykiatriske patienter
"Et samfund skal jo kendes på den måde, det behandler sine svageste på, det ved vi alle, så ingen – og vel slet ikke de folkevalgte, må man gå ud fra – kan holde ud at se på, at de psykiatriske patienter behandles dårligere og dårligere, selv om vi som læger er i stand til at behandle dem bedre og bedre, hvis mulighederne var til stede." 

Sådan lyder kommentaren fra Gitte Ahle, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun havde forventet flere konkrete bud på, hvordan problemerne i psykiatrien skal løses. Ifølge Ahle må Enhedslistens forslag om en akutmilliard til psykiatrien gerne blive en del af en færdig finanslov:

"Vi havde gerne set akutmilliarden som foreslået af Enhedslisten som en start på den økonomiske saltvandsindsprøjtning, der er brug for i begyndelsen af genopretningen af psykiatrien i Danmark. Med den kunne vi have løst nogle af de mest alvorlige og akutte problemer i psykiatrien," siger Ahle til Altinget. 

Dansk Erhverv: Sundhedsvæsenet er både offentligt og privat
Dansk Erhverv kvitterer overordnet positivt for regeringens ambition om at fremsætte et sundhedspolitisk udspil i det kommende folketingsår, men opfordrer samtidig til mere samarbejde med de private aktører.  

"Det er vigtigt at understrege, at regeringen bør huske at invitere de private sundhedsaktører med til forhandlingsbordet også, da mange pleje-, behandlings- og serviceydelser inden for sundhedsområdet i dag bliver udført af engagerede og innovative private virksomheder," skriver Dansk Erhverv.

Dansk Sygeplejeråd: Godt med handling bag løftet
”Sundhedsvæsenet har haft en lang periode med nedskæringer og flere og flere patienter per sygeplejerske, og her falder pengene på et tørt sted. 1.000 flere sygeplejersker er en vigtig start og viser, at politikerne har lyttet til vores opråb om, at arbejdspresset er blevet så stort, at det går ud over kvaliteten og patientsikkerheden. Så det her er et godt skridt i den rigtige retning,” siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hun appellerer til, at man begynder at implementere løsninger allerede nu: 

"Løsningerne ligger der allerede, så det er sådan set bare at komme i gang med at få lavet en tidsplan for at føre dem ud i livet, så vi kan få ansat nogle flere sygeplejersker ude på afdelingerne."

Danske Fysioterapeuter: Ingen grund til at vente på mere personale
Hos Danske Fysioterapeuter er man glad for regeringens ambition på sundhedsområdet, men understreger, at man kan begynde at forbedre sundhedsvæsenet allerede nu:

”Vi er glade for, at regeringen vil arbejde for styrket sammenhæng, forebyggelse og lighed i sundhedsvæsenet. Men det kan kun lykkes, hvis man nedbringer arbejdspresset på de ansatte. Derfor er det helt rigtigt set, at der er brug for mere personale,” siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, og fortsætter:

"Men man behøver ikke at vente på det for at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet.”

Jordmoderforeningen
"Der er brug for at gøre overgangen til at være forældre bedre og det er jeg overbevist om, at regeringen også mener. Det afspejler sig bare ikke i finansloven for 2019, selvom det var et højt profileret emne i Socialdemokratiets valgkamp," siger Lis Munk, formand for Jordmoderforeningen. 

Hun mener, at muligheden for at få et flertal for bedre forhold for fødende ellers skulle have været til stede, men at valgløfterne til de kommende forældre ikke ser ud til at blive indfriet. 

"Vi ved, hvordan vi gør det bedre - det er udmærket beskrevet i Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for svangreomsorgen’. Og vi er klar til at løse opgaven," siger Lis Munk.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/12
2019
18/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
13/12
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Frederiksen vil forhandle budgetlov, velfærdslov og ny udligning på samme tid Frederiksen vil forhandle budgetlov, velfærdslov og ny udligning på samme tid Næste artikel Regeringen vil sætte socialt udsattes tænder på finansloven Regeringen vil sætte socialt udsattes tænder på finansloven