Tænketank: Her er fire forslag til tiårsplanen for psykiatrien

Af Pernille Schnoor og Sille Andrea Nørgaard
Formand for Talk – tænketanken for trivsel og medlem af tænketankens ekspertpanel samt tidligere patient i psykiatrien

Da Sille blev indlagt, oplevede hun at blive mødt af et meget stort antal plejepersonale og læger på kort tid. Hun skrev det ned. 34 behandlere på 11 dage.

Sille er i dag 21 år og har desværre flere erfaringer med indlæggelse på røde papirer (tvang). Hun har også erfaringer med at blive udskrevet mod sin vilje.

Vi skriver dette debatindlæg sammen for at gøre opmærksom på vigtigheden i at lytte til de unges oplevelser.

Regeringen har planlagt forhandlinger med partierne i Folketinget om en tiårsplan for psykiatrien. Det er rigtigt godt.

Det er ikke en let opgave. Det er vi klar over. Men det er vigtigt at få alle pointer og synsvinkler med – også de unges.

Der skal tilbydes minimum to samtaler med en læge per uge under indlæggelse. Lægekonsultationer skal allerhelst svare til det somatiske område, men som minimum to gange per uge.

Pernille Schnoor og Sille Andrea Nørgaard
Formand for Talk – tænketanken for trivsel og medlem af tænketankens ekspertpanel samt tidligere patient i psykiatrien

Politikerne skal lytte til fire forslag
Vi har flere konkrete forslag til tiårsplanen, som vi gerne vil dele med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og partiernes ordførere i Folketinget. Her er et par af vores forslag:

Der skal tilbydes opfølgende samtaler til patienter, der har oplevet akutte situationer som for eksempel selvmordsforsøg. I dag kan patienten opleve at blive sendt tilbage til sit værelse, uden at der bliver fulgt op på situationen og talt om patientens følelser.

Der skal tilbydes minimum to samtaler med en læge per uge under indlæggelse. Lægekonsultationer skal allerhelst svare til det somatiske område, men som minimum to gange per uge.

At der indrettes særlige afsnit for unge mellem 18 og 28 år. Når en 18-årig, som for eksempel stadig bor hjemme hos sine forældre, indlægges på en lukket afdeling med voksne mennesker, kan det føles meget ensomt og utrygt. Der bør ligesom på børneafdelinger være for eksempel specialpædagoger og ergoterapeuter med andre kompetencer end de sundhedsfaglige.

At de unge har adgang til samtaler med en psykolog.

Patienter i psykiatrien lades i stikken
Vi ved, at de fleste politikere er bevidste om, at der er problemer i psykiatrien. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i juni 2018 beskrev for eksempel, hvordan patienter i psykiatrien lades i stikken.

Næsten 80 procent af sygeplejerskerne i psykiatrien har oplevet, at psykisk syge er blevet udskrevet, før det var fagligt ansvarligt.

En ud af mange, der har oplevet at blive udskrevet mod sin vilje, er Sille. Hun er desværre også blot én ung ud af mange børn og unge, der har været indlagt i psykiatrien.

Omkring 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. Antallet af indlæggelser af børn og unge er steget med 42 procent i perioden fra 2010 til 2016.

I 2018 var 41.230 børn patienter i psykiatrien ifølge Sundhedsdatastyrelsen, og antallet af børn og unge, der havner i kontakt med den regionale psykiatri, er det højeste nogensinde.

Men tilbuddene til børn og unge i psykiatrien er ikke tilfredsstillende, og mange unge ender med at blive indlagt igen kort efter udskrivelsen, konkluderede en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2018.

Sille har under sine mange indlæggelser oplevet at føle sig hjælpeløs og at skulle kæmpe. Til hver eneste lægesamtale, der har fundet sted under indlæggelsen, har hun følt, at hun skulle kæmpe og insistere på hjælp og behandling.

"Når man allerede kæmper med sine tanker, kan det så passe, at man også skal kæmpe for seriøs behandling? Kæmpe for læger, der tager deres patienter seriøst og ikke bare udskriver – fordi det betyder én mindre patient på afsnittet?", skrev Sille i en mail, som hun sendte til flere politikere 22. april sidste år, kort tid efter hun var blevet udskrevet.