Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ann Wenzel
Lars Bo Nielsen

Tandlæge modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris

29. maj 2019 kl. 16.40

Den prestigefyldte pris Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris er blevet uddelt til professor Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet (AU).

Det skriver AU i en pressemeddelelse.

Dekan Lars Bo Nielsen overrakte prisen til Ann Wenzel ved en ceremoni på Aarhus Universitet med ordene: 

"Du er en pioner inden for dit felt, og dit arbejde kommer til gavn for forskningen og patienterne verden over. I dag har vi mulighed for at forbedre diagnostik, behandling og forebyggelse takket være det. Du bliver tildelt prisen for mere end 40 års dedikeret forskning, der har haft betydning over hele verden – og ikke mindst for Aarhus Universitet."

Professor og tandlæge Ann Wenzel har været foregangskvinde inden for sit forskningsfelt oral radiologi med særligt fokus på digitale røntgensystemer.

Hun har blandt andet været med til at gøre Aarhus Tandlægeskole til den første uddannelsesinstitution for tandlæger i verden, der indførte digital radiologi. 

Ann Wenzels seneste forskning omhandler CT-scanning, og denne har vundet første- og andenpladspriser på internationale videnskabelige kongresser.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026