Debat

Ulighed i samfundet dræber

DEBAT: Samfundet skal erkende, at ulighed i samfundet er skadeligt, lyder det fra Torben Mogensen, vicedirektør, Hvidovre Hospital.
Kandidatstuderende i Fransk og Europæiske studier (CBS). Researcher på nyhedsportalerne Sundhed og Transport. Født og opvokset i København
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torben Mogensen
Vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital

Sundhedsministeren har sat fokus på ulighed i sundhed. Det kan man kun bifalde. Der er betydelig forskel i levetiden, om man bor i et fattigt område af Danmark eller i et af de rige områder. En forskel på op til 10 år i forventet levetid er simpelthen ikke acceptabel. Ulighed viser sig også ved, at de lavestlønnede og arbejdsløse i samfundet er dem, der scorer selvoplevet livskvalitet dårligst. Det er mere stressende at være arbejdsløs end at være i arbejde. Er det kun de dårligt stilledes problem?

Det går den forkerte vej
De amerikanske professorer Richard Wilkinson og Kate Pickett har beskrevet ulighedens betydning for hele samfundet. På alle parametre går det bedre i de samfund, hvor ligheden er størst. Det gælder sundhed, kriminalitet, uddannelse og meget andet. Danmark har hidtil været kendetegnet ved at være meget lige, men uligheden går den forkerte vej.

Hvad er de mest presserende problemer? Hvordan undgår vi udstødningen fra arbejdsmarkedet af specielt korttidsuddannede? Processen er, at man begynder at blive tiltagende syg med uspecifikke symptomer, som vi kalder nedslidning og munder ud i førtidspension.

Der er således stort behov for den indsats, som sundhedsministeren sætter i gang, og det er ikke nogen nem opgave. Det første skridt er en samfundsmæssig erkendelse af, at ulighed er skadeligt, uafhængigt af hvor rigt samfundet er som helhed.

Torben Mogensen
Vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital

Hvordan opfanger vi, at den udvikling er ved at ske, og hvad kan vi gøre for at forhindre udviklingen? Når man først er langtidssygemeldt, er sandsynligheden for, at man kommer tilbage på arbejde desværre lille.

Hvordan kommer vi i dialog med de borgere, som har en "uhensigtsmæssig" sundhedsadfærd? En ung rapper fra Albertslund beskrev meget malende i Politiken, at han ikke ville lytte til sundhedsapostlene, og at der blev talt ned til ham. Det er et klart dilemma.

Skal vi bare lade mennesker gå til i røg og fedt, eller skal samfundet gribe ind for at ændre adfærden hos de dårligst stillede i samfundet? En sådan indsats fra samfundet skal ske på borgernes præmisser og ikke behandlernes, hvis det skal have en chance for at lykkes. Vi må i en ligeværdig dialog, selvom vi så en gang imellem må erkende, at folk vælger en uhensigtsmæssig adfærd. Nogle vil hævde, at det er det frie og dermed bevidste valg, men jeg synes, det er et problem, at den uhensigtsmæssige sundhedsadfærd er så socialt skævt fordelt.

Er brugen af stimulanser som røg og fedt ikke bare resultatet af den stress, som vi udsætter de dårligst stillede i samfundet for? Er det den samme stress, som udstøder de korttidsuddannede fra arbejdsmarkedet?

Mere fokus på ulighed
Der er således stort behov for den indsats, som sundhedsministeren sætter i gang, og det er ikke nogen nem opgave. Det første skridt er en samfundsmæssig erkendelse af, at ulighed er skadeligt, uafhængigt af hvor rigt samfundet er som helhed.

Jeg har ikke nævnt de borgere, som har de allerstørste problemer pga. fattigdom, nemlig narkomaner og hjemløse. Dem gør vi meget for i dag, og indsatsen skal styrkes, men det tror jeg, at alle kan blive enige om, og det er relativt nemt. Det er den første problemstilling, som er den svære.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen og Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)

0:000:00