Unge kræftforskere vinder priser

To yngre kræftforskere har fået overrakt Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris for deres arbejde, der kan føre til bedre kræftbehandlinger.

Den ene pris gik til lektor og forsker Janine Erler, som forsker i de metoder, kræftceller bruger for at sprede sig i kroppen. Janine Erler har forsket i kræft gennem de seneste 16 år – de seneste fire som gruppeleder hos forskningscentret BRIC under Københavns Universitet. Janine Erler studerer en af de farligste egenskaber ved kræftceller, nemlig deres evne til at sprede sig i kroppen, og her har hun vist, at enzymet LOX spiller en vigtig rolle.

Kræftcellerne frigiver LOX-enzymet i det område, hvor de er opstået, og ændrer dermed deres nære miljø, så de får nemmere ved at sprede sig. Samtidig sender kræftcellerne LOX ud i kroppen, så det når steder, som endnu er kræftfri. Der ændrer LOX opbygningen af de raske organer, så kræften får lettere ved at slå sig ned der.

Ved at måle niveauet af LOX-enzymet hos kræftpatienter har Janine Erler vist, at man kan forudsige, hvordan sygdommen vil forløbe hos patienter med hoved-halskræft, og på baggrund af hendes forskning er der udviklet medicin, som blokerer den proces, som LOX starter. Medicinen er ved at blive testet på patienter.

Den anden pris gik til lektor og forsker Simon Bekker-Jensen for hans arbejde i, hvordan kræftceller forsvarer sig mod behandlinger som eksempelvis kemoterapi. 36-årige Simon Bekker-Jensen forsker i, hvordan celler reparerer deres DNA. Den viden kan føre til, at behandlinger som kemoterapi og stråleterapi bliver mere effektive og giver færre bivirkninger.

Simon Bekker-Jensen, der er nyudnævnt gruppeleder ved Københavns Universitets Center for Sund Aldring, har vist, hvordan kræftcellerne opdager, at der er fejl på deres DNA. Hvis man kan udvikle medicin, der kan hindre det, bliver skaderne ikke repareret, og så vil kemoterapi og strålebehandling have langt større virkning selv ved lavere doser. Der findes i dag enkelte typer medicin med den effekt, men takket være viden, som den Simon Bekker-Jensen bidrager med, bliver det forhåbentlig muligt at udvikle ny og mere effektiv medicin mod flere typer kræft.

Begge behandlinger virker ved at beskadige kræftcellernes DNA, hvilket slår dem ihjel. Men fordi kræftcellerne samtidig er i stand til at reparere en del af skaderne, overlever nogle af dem behandlingerne. Det kan både betyde, at kræften vender tilbage, og det kan betyde, at man må sætte doserne af stråler og kemo op for at få has på så mange kræftceller som muligt – og det kan give bivirkninger for patienterne.