Debat

Usunde anprisninger

DEBAT: Den sunde livsstil er blevet en trend. Men både fødevareproducenter, forskere og medier fokuserer for meget på særlige indholdsstoffer og gør dermed forbrugerne en bjørnetjeneste. Det mener dagens debattør, Thomas Roland.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Roland
Afdelingschef i FDB's ansvarlighedsafdelig

Danske forbrugere er i stigende grad bevidste om deres sundhed. At leve sundt og købe sundt ind er ved at blive en livsstil, som mange fødevareproducenter også har fået øjnene op for.

Der er hundredvis af varer, som signalerer sundhed gennem mærker eller slogans: "fedtfattig", "light", "uden tilsat sukker" eller "vitaminberiget".

For meget fokus på indholdsstoffer
Det er en trend, at fødevarer bliver fremhævet enkeltvis som sunde eller usunde på grund af særlige indholdsstoffer. Ikke kun af producenter, der naturligvis ønsker at fremhæve netop deres varer, men også af forskere der tit søger at isolere sundhedseffekten af et givet indholdsstof. Medierne støtter samme tendens ved at udråbe forskellige fødevarer til "superfødevarer" på grund af særlige indholdsstoffer - og pludselig kan vi se i salgstallene, at salget af blåbær er fordoblet.

Hvis man er en sundhedsorienteret forbruger og lader sig lede af budskaberne på varerne, kan ens måltider blive en særpræget forestilling. Fiberfranskbrød med marmelade uden sukker, grove pommes fritter med fedtfattig dressing skyllet ned med light-sodavand. Ingen tvivl om, at man kan ende med at leve vældig usundt, hvis man tror, at sundhed købes ved at vælge de fødevarer, hvis marketingbudskaber lyser kraftigst op på hylderne i butikken.

Foto:

Så spørgsmålet er, om ikke vores begejstring for enkelte indholdsstoffers gavnlige effekt på sundheden ender med at blive usund for mange af os. Der er mere end nogensinde behov for at gøre opmærksom på, at det er et varieret indtag af velkendte - såvel som nye - fødevarer snarere end næringsstoffer, der har betydning for os.

Madpyramiden fungerer stadig
I FDB er vi stolte over at Madpyramiden stadig er den bedst kendte model for en samlet sund kost. Den har i mere end 35 år lært vores børn om fødevaregrupper og råvarer. Al maden i madpyramiden er sund, men skal spises i forskellige mængder. I FDB vil vi gerne være med til at holde fast i et nuanceret billede af en sund kost. Langt de fleste madvarer er ikke usunde - med mindre man spiser for meget af dem. Det handler om variation og om proportioner.

Vi synes derfor ikke, at gode basisfødevarer skal udråbes som mindre sunde - f.eks. ved at pålægge dem en fedtskat - når det basalt set handler om de mængder, vi indtager fødevarerne i. Nu er løbet nok kørt for fedtskatten - den kommer til oktober. Men hvor havde vi dog hellere set, at afgifterne var lagt på varer, som virkelig gør skade, f.eks. tobak og alkohol.

Vi håber, at madpyramiden kan blive ved med at være den mest anerkendte kostmodel. Vi vil gerne bidrage til, at nye generationer af forbrugere kan navigere i anprisningsjunglen. Det fortjener de - for sundhedens skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Roland

CSR-chef, Coop Danmark
cand.scient. antropologi (Københavns Uni. 1999)

0:000:00