Bo Libergren
Stephanie LoseVenstre peger på Stephanie Loses efterfølger i Region Syd

Hvis Stephanie Lose (V) får titlen som Venstres næstformand og samtidig indtræder i regeringen som minister, peger pilen på Bo Libergren (V) som afløser til stillingen som regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiets presseafdeling i Syddanmark, skriver Ritzau.
Bo Libergren får entydig opbakning fra Venstres gruppe til at overtage stillingen fra Stephanie Lose.
"Han er fagligt dygtig, enormt erfaren, og som folkevalgt gennem 30 år dybt inde i alle sagerne", udtaler gruppeformand Mette Bossen Linnet i meddelelsen.
Det sker, efter at Stephanie Lose har meddelt, at hun vil være minister og genopstiller som næstformand for Venstre.
Genganger på posten
At Bo Libergren måske skal varetage lige netop den rolle er ikke helt tilfældigt. Han har nemlig tidligere bestredet stillingen midlertidigt i foråret i forbindelse med, at Stephanie Lose blev udpeget til fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens sygemelding.
Samtidig har de to siddet side om side igennem flere år i Region Syddanmark og sparret med hinanden.
53-årige Bo Libergren har siddet i regionsrådet i Region Syddanmark siden 2007, hvor det blev etableret. Ved regionsvalget i 2021 fik han 3.774 personlige stemmer, hvor han stillede op for Venstre.
Selv udtaler Bo Libergren, at det er en "kæmpe" arv, der skal løftes efter Stephanie Lose.
"Stephanies indtræden i regeringen vil være en kæmpe styrkelse af Venstre på Christiansborg, men et stort tab for Region Syddanmark og Venstre i Syddanmark," fremhæver han.
Hvornår, Bo Libergren kan ende med at indtræde som regionsrådsformand, står ikke klart endnu.
Før det besluttes, skal Stephanie Lose og den nuværende vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister, Troels Lund Poulsen (V), vælges som nyt formandskab på Venstres landsmøde 18. og 19. november.
Herefter skal regionsrådet godkende valget af den nye formand. En post, der har været afsat til Venstre i forbindelse med konstitueringsaftalen fra valget i 2021.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge























