Verdens største hjerneforskningspris er uddelt
6. marts 2017 kl. 15.02
Englænderen Peter Dayan, ireren Ray Dolan og tyskeren Wolfram Schultz er vinderne af The Brain Prize 2017. Det oplyser Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
De tre forskere har bidraget med ny viden til, hvordan læring er forbundet med hjernens belønningssystem. Gennem dyreforsøg, matematiske modeller og forsøg på mennesker har de påvist, at den uventede belønning øger frigivelsen af dopamin.
De tre forskere kommer til København 4. maj, hvor Kronprinsen vil overrække prisen.
The Brain Prize er på 1 million euro og tildeles hvert år en eller flere forskere, der har bidraget med ekstraordinære resultater til europæisk hjerneforskning.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















