Nikotinbranchen: Svenske snus-tilstande kan vise vejen til et røgfrit samfund i Danmark

Regulerer man cigaretter og røgfrie nikotinprodukter ens, skader man rygeres incitament til at skifte fra det ene til det andet. Dermed misser vi et stort sundhedsmæssigt potentiale i at gøre vores svenske naboer kunsten efter og skabe et mere røgfrit samfund, skriver Inger Schroll-Fleischer.

Snus har i årtier udgjort et røgfrit alternativ til cigaretter, og takket være en national EU-undtagelse har Sverige kunnet beholde sit snus og sine lave tal for rygning, kræfttilfælde og en markant længere gennemsnitslevealder end danskerne, skriver Inger Schroll-Fleischer. — Snus har i årtier udgjort et røgfrit alternativ til cigaretter, og takket være en national EU-undtagelse har Sverige kunnet beholde sit snus og sine lave tal for rygning, kræfttilfælde og en markant længere gennemsnitslevealder end danskerne, skriver Inger Schroll-Fleischer.Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Inger Schroll-Fleischer

Direktør, Nikotinbranchen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De sundhedsmæssige konsekvenser ved rygning er betydeligt større sammenlignet med snus.

Sådan lyder begrundelsen for, at svenske politikere netop har besluttet at sænke afgiften på snus og samtidig øge afgiften på cigaretter.

Her har vi en nøddeskal grunden til, at svenskerne med længder fører i ræset mod at nå den fælleseuropæiske målsætning om maksimum fem procent daglige rygere.

Sverige kan snart sætte foden over målstregen, og det er der én grund til: røgfrie nikotinprodukter såsom snus.

Sverige kan snart sætte foden over målstregen, og det er der én grund til: røgfrie nikotinprodukter såsom snus
Inger Schroll-Fleischer, direktør i Nikotinbranchen

Snus har i årtier udgjort et røgfrit alternativ til cigaretter, og takket være en national EU-undtagelse har Sverige kunnet beholde sit snus og sine misundelsesværdige lave tal for rygning og kræfttilfælde og en markant længere gennemsnitslevealder end danskerne.

Forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak er selv inde på det i et indlæg i Berlingske 4. september, hvor hun gør opmærksom på, at man i vores nordiske nabolande lever længere og bedre.

Pointen illustreres endda med en graf over tilfælde af lungekræft, hvor Danmark finder sig luftlag over Norge og især Sverige.

Også i Berlingske 2. september gjorde den hollandske forsker Johan Mackenbach opmærksom på, hvorfor svenskere lever længere end danskere:

”Der er én meget vigtig forskel på danskerne og svenskerne: snus. Hvis danskerne ville tage de svenske snusvaner til sig, ville de straks forbedre deres forventede levetid.”

Sundhedsskadelig regulering

Det er sandt, at antallet af rygere er faldet markant over de seneste tyve år. Der er dog stadig 19 procent daglige eller lejlighedsvise rygere, og det er på trods af rygelov, kulturændring, udbredt socialt stigma ved at ryge, høje priser og så videre.

Det er på tide at gå en anden vej og knække koden til at lægge smøgerne på hylden.

Hvis man regulerer cigaretter og røgfrie nikotinprodukter ens, skader man rygeres incitament til at skifte, og man går glip af de gevinster, der ligger for den enkelte ryger, dennes omgivelser og samfundsøkonomien.

Læs også

Konservative ønsker bindende mål for unges forbrug af alkohol og tobak

Og vi misser det store sundhedsmæssige potentiale i at gøre vores svenske naboer kunsten efter og skabe et røgfrit samfund.

Hvis vi i Danmark anerkendte skadesreduktion og lod det gå hånd i hånd med en effektiv og tilstrækkelig håndhævelse, kunne vi måske opnå svenske tilstande.

Det ville give både længere og bedre liv og spare den enkelte og samfundsøkonomien for den uomtvisteligt store belastning, der er forbundet med rygning.

Politik har aldrig været vigtigere