Vicehospitalsdirektør: Politiet kan ikke løse fejl på hospitalerne

DEBAT: I enkelte ulykkelige patientsager er kontrol, politianmeldelser og retssager selvfølgelig nødvendige, men i dagligdagen skaber de ikke mere patientsikkerhed og kvalitet på hospitalet. Det skriver Beth Lilja, vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.

Af Beth Lilja
Vicedirektør for Sjællands Universitetshospital

To af hinanden uafhængige aktuelle hændelser i hospitalsverdenen er foruroligende.

Den ene er landsretsdommen over en læge i Svendborg, som ikke fulgte op på en mundtlig ordination. Den anden er, at Rigshospitalet er meldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed for ikke at have anmeldt et meningitisdødsfald efter sundhedslovens kapitel 55, paragraf 179.

Begge ulykkelige sager, der endte med en patients død. Begge sager fortjener opmærksomhed, så man undgår lignende situationer.

Tvetydigt budskab om dokumentation
Alle er enige om, at vi skal af med unødig dokumentation, der tager tid fra patienten, og at de sundhedsprofessionelle skal bruge tiden på at behandle og pleje patienterne. Retssagen og politianmeldelsen sender et helt andet budskab.

Ikke mindst afgørelsen i landsretten i sagen fra Svendborg betyder, at vi vil blive tvunget til at dokumentere og dobbelttjekke, frem for at stole på vores system. Opgaver, som ikke medfører øget kvalitet eller sikkerhed, men som alene bidrager til at fjerne lægens opmærksomhed fra patientbehandlingen.

Dårlig kvalitet fremskynde døden
Hvert år dør knap 60.000 danskere, heraf næsten halvdelen på sygehuse.

Når patienter dør på de danske sygehuse, er det i langt de fleste tilfælde resultat af uhelbredelig sygdom eller lidelse. Men nogle gange kan en utilstrækkelig kvalitet eller sikkerhed i behandlingen fremskynde døden unødigt.

Analyser af 50 på hinanden følgende hospitalsdødsfald, såkaldte mortalitetsanalyser, er foretaget på mange hospitaler, og de viser, at et sted mellem hvert 5. og hvert 20. dødsfald kunne have været forebygget i timer, dage eller uger.

Dødsfald meldes til politiet
Det at behandle akut alvorligt syge patienter kræver mange gange svære valg, nogle gange valg, som i bagklogskabens klare lys kunne have været mere hensigtsmæssige.

Af sundhedslovens kapitel 55, paragraf 179 fremgår det, at en række hospitalsdødsfald skal meldes til politiet.

Det handler om åbenlyse forhold som blandt andet selvmord, ulykkestilfælde, fald, trafikulykker mv.

Men det handler også om dødsfald som følge af fejl, forsømmelser og ulykkelige hændelser i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom. Og så bliver det straks sværere.

Anmeldelse er ikke altid nødvendig
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at hvis en patient findes kvalt i en sengehest, død efter en faktor 100 medicineringsfejl, eller findes frosset ihjel på parkeringspladsen efter i forvirret tilstand at have forladt afdelingen i patienttøj – så skal dødsfaldene meldes til politiet.

Men det har aldrig været praksis, at et dødsfald efter for eksempel en blodforgiftning, hvor erkendelsen af infektionen, set i tilbageblik, kunne være sket hurtigere og derfor har forsinket behandlingen, meldes til politiet. Eller en sammensyning af en tarm, som går i stykker og giver bughulebetændelse og efterfølgende medfører patientens død, meldes til politiet.

Ny kurs er velkommen
For hvornår skyldes det en fejl, og hvor sikker skal man være på, at der er sket en behandlingsfejl – og hvem tager stilling?

Mange af os har hilst Styrelsen for Patientsikkerheds nye kurs med hurtigt at agere på et eventuelt behandlingssvigt velkommen.

Der var og er behov for en ny kurs. Kursen må bare ikke sættes efter politianmeldelser, defensiv medicin, unødige registreringer og dobbeltkontroller og hvad det fører med sig af dårligdomme.

Åbenhed bliver sat over styr
De seneste 15 år har vi i sundhedsvæsenet fået opbygget en kultur med åbenhed, der har gjort det muligt at lære af vores fejl og uhensigtsmæssigheder til gavn for den næste patient. Den åbenhed og den tillid er ved at blive sat over styr.

Ingen sundhedsprofessionelle går på arbejde for at skade patienter, for at overse prøvesvar, for at stille fejldiagnoser.

Alle er påvirkede af, at en patient, der kunne have fået en bedre behandling, dør. Selvransagelse og selvbebrejdelser er en del af de sundhedsprofessionelles hverdag.

Registreringer skaber ikke mere sikkerhed
Det slider få op, andre lærer at håndtere situationerne, vel vidende, at det er et vilkår i sundhedsvæsenet.

Bliver konsekvenserne af retssager, politianmeldelser, registreringer og kontrol mere patientsikkerhed og højere kvalitet?

Eller bliver resultatet enorme mængder af unødige registreringer, yderligere undersøgelser, manglende beslutningskraft, mistænkeliggørelser og på alle måder defensiv medicin?

Mit bedste bud er desværre det sidste.

Forrige artikel Psykiatrisk Selskab: Forskningsmidler skal på finansloven Psykiatrisk Selskab: Forskningsmidler skal på finansloven Næste artikel Sygeplejeformand i åbent brev: Målinger går ud over pleje af patienten Sygeplejeformand i åbent brev: Målinger går ud over pleje af patienten