Veterinærmedicinsk Industriforening: Antibiotika er fortsat uegnet til politik

Af Lisa Pontoppidan 
Formand for Veterinærmedicinsk Industriforening.

Visse områder i vores komplekse samfund er ganske uegnede at drive politik på. Det gælder særligt områder, hvor de fagligt optimale løsninger ikke er umiddelbart intuitivt forståelige, som f.eks. reguleringen af forbruget af antibiotika til husdyr.

Den pludselige politiske intervention i reguleringen af colistin fra sidste uge beviser med ulykkelig tydelighed, at politikerne burde læne sig op ad veterinær-fagligheden, hvis de vil undgå at lave ulykker.

Et for komplekst emne for politikerne 
Reguleringen af antibiotika er dybt kompleks, fordi den skal balancere mellem flere modsatrettede hensyn. Vi skal på den ene side være årvågne over for overforbrug af antibiotika, og på den anden side er det centralt, at vi råder over de typer af antibiotika, som er effektive og kan kurere syge mennesker og dyr.

Best practice-behandlingsregimer, som Fødevarestyrelsens behandlingsvejledninger, er vejen frem, hvis vi vil forebygge resistensudvikling. I behandlingsvejledningerne beskrives de enkelte antibiotikagrupper, så dyrlægen kan vælge den mest effektive behandling, samtidig med at der sker en faglig vægtning i forhold til risikoen for udvikling af resistens hos mennesker. Disse behandlingsregimer skal naturligvis løbende ajourføres og genovervejes.

Hvad er det, der sker, når politikerne pludselig intervenerer direkte i en faglig vurdering? Der sker typisk det, at man – på baggrund af et kortvarigt, midlertidigt merforbrug af et givet antibiotika – sætter massivt og ensidigt fokus på dette.

Alle kan forstå og støtte initiativer med det formål at bekæmpe resistens, men det er sindssygt vigtigt, at de beslutninger, der træffes, baserer sig på et fagligt velfunderet grundlag.

Lisa Pontoppidan
Administrerende direktør, Virbac, og formand for Veterinærmedicinsk Industriforening.

Politikerne svinger krabasken og foreslår på egen hånd nye grænseværdier. Men en sådan tilgang har intet fagligt belæg og skaber det fejlagtige billede, at man løser resistensproblemer ved at reducere forbruget af enkelte antibiotika. Det er direkte forkert. Tværtimod kan underdosering føre til øget resistensudvikling og decideret underbehandling.

Miljø- og fødevareministerens beslutning er problematisk   

Seneste eksempel på et sådant indgreb skete i sidste uge, da miljø- og fødevareministeren meddelte, at han på grund af et midlertidigt merforbrug af antibiotikummet colistin og på trods af, at forbruget stadig ligger under de fagligt fastsatte, etablerede grænseværdier – vil ændre vægtningsfaktoren med en faktor 10. Det er stort set det samme som at sige, at det skal udfases.

Colistin har i de officielle guidelines været anbefalet som første-valg til diarrébehandling i mange år, og der er stort set ikke resistens over for dette aktivstof i Danmark. Ganske vist har EU for nyligt ændret kategoriseringen af colistin i negativ retning. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Men når man nu i en håndevending gør colistin 10 gange så problematisk, så stopper fagligheden.

Beslutninger skal tages på det rette grundlag
Alle kan forstå og støtte initiativer med det formål at bekæmpe resistens, men det er sindssygt vigtigt, at de beslutninger, der træffes, baserer sig på et fagligt velfunderet grundlag.

Bakterier og resistens kender ingen grænser, og derfor bør alle beslutninger og initiativer være af international karakter og som minimum ske i koordination med andre EU-lande. Samtidig skal vi af dyrevelfærdsmæssige grunde sikre, at der ikke sker underbehandling af dyr for at spare på mængden af antibiotika.

En politisk beslutning om næsten at forbyde brugen af colistin viser, hvor problematiske disse tiltag er: Stigningen i colistin-forbruget, der har ført til indgrebet, skyldes myndighedernes tidligere indgreb over for forbruget af tetracyklin. Dette er et typisk eksempel på, at udfasningen af enkelte typer antibiotika medfører, at forbruget flyttes over på de typer af antibiotika, der er tilbage til behandling af syge dyr.

Colistin-forbruget i dansk svineproduktion er lavt og ligger under det niveau, som det Europæiske Medicin Agenturs ekspertgruppe for nylig har anbefalet. For ikke unødigt at begrænse mulighederne for at behandle syge dyr bør Danmark følge de retningslinjer, som er vedtaget i fællesskab i EU.

Der er utroligt mange dele af det danske samfund, hvor politik og politisk intervention er nødvendig. Men antibiotika-regulering bør man – på trods af, at det er politisk sensitivt – én gang for alle overlade til de veterinærfaglige eksperter.

......

Lisa Pontoppidan er 53 år. Hun er uddannet dyrlæge i 1989 og tog specialuddannelse som fagdyrlæge i svinesygdomme i 1996. Hun har i årene 1989-2003 været privatpraktiserende dyrlæge. Fra 2003-2004 var hun produktchef hos Merial og fra 2004-2008 ansat som marketingchef hos Ceva. Siden 2008 har hun været administrerede direktør ved Virbac. Lisa Pontoppidan har været formand for Veterinærmedicinsk Industriforening siden 2015.