Hvor mange personer er i risiko for at udvikle utilstrækkelig immunologisk respons efter vaccination?

Ministeriet har til besvarelse af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

”Nogle personer med svært nedsat immunforsvar, som har en sygdom eller får behandling mod en sygdom, som rammer de dele af immunforsvaret, der normalt reagerer på en vaccine, kan have utilstrækkelig effekt af deres tidligere vaccinationer mod covid-19. Det drejer sig først og fremmest om personer med visse typer blod- og knoglemarvsygdomme, personer der er organtransplanterede, personer i dialyse og personer der har fået behandling med særligt immunsupprimerende lægemidler eller har været i aktiv kemoterapi i løbet af 2021 og 2022. Den samme særligt sårbare gruppe var også blandt de første, som fik tilbuddet om et 3. stik.

Sundhedsstyrelsen foretog i januar 2022 en systematisk litteraturgennemgang vedr. behov for 4. stik. Gennemgangen viste, at nogle personer med svært nedsat immunforsvar forventeligt har et utilstrækkeligt immunrespons mod covid-19 efter 3. stik og derfor kan have nedsat eller manglende effekt af vaccination mod covid-19. Det er sandsynligt, at et 4. stik kan øge disse patienters immunrespons og derigennem medvirke til at forebygge alvorlige sygdomsforløb med covid-19. Man kan således tale om, at nogle af disse personer skal have et 4. stik for at opnå samme boost, som den øvrige befolkning fik efter 3. stik.

Antalsmæssigt er gruppen på ca. 63.000 personer. Det estimat er baseret på antallet der blev inviteret til tidlig revaccination med 3. stik. Det præcise antal for hvor mange personer der vil blive tilbudt 4. stik, vil der først være endelig klarhed over, når regionerne har gennemført visitation af patienter omfattet af Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger vedr. 4. stik covid-19 vaccine til personer med svært nedsat immunforsvar.

Den primære forebyggende behandling af alvorlig covid-19 er således vaccination.

Personer i øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, som ikke er vaccineret eller hvor vaccinen ikke kan forventes at have tilstrækkelig effekt af vaccination, kan sættes i forebyggende behandling, hvis de smittes, for at forebygge udvikling af alvorligt forløb, indlæggelse og død.

Tilgængelige forebyggende behandlinger omfatter aktuelt monoklonale antistoffer og det antivirale lægemiddel remdesivir, som begge gives som intravenøs infusion på hospital, samt Lagevrio, som er en tabletbehandling. Det forventes, at endnu en tabletbehandling, Paxlovid, snarest vil være tilgængelig. Sundhedsstyrelsen er aktuelt ved at udarbejde anbefalinger for målgrupper m.v. for behandling med Paxlovid i samarbejde med fagpersoner på området. Der er allerede udarbejdet anbefaling for behandling med Lagevrio som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Praeparatan-meldelse-Lagevrio-molnupiravir-til-covid-19.

Nogle patienter betragtes som højrisikopatienter, da de både har betydeligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19 og ikke kan forventes at have tilstrækkelig effekt af vaccinen. Det gælder fx personer med svært nedsat immunforsvar. Hvis en højrisikopatient påvises smittet med SARS-CoV-2 anbefales patienten henvisning til infektionsmedicinsk afdeling mhp. vurdering og evt. forebyggende behandling med monoklonale antistoffer og/eller remdesivir. Dette gælder uanset vaccinationsstatus.

Ved højrisikopatienter i særlig høj risiko kan desuden anvendes såkaldt præ-ekspositionsprofylakse (PrEP), hvor der gives monoklonale antistoffer løbende for at forebygge smitte, samt postekspositionsprofylakse (PEP), hvor der behandles med monoklonale antistoffer efter eksponering for smitte.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin har udgivet retningslinjer for området, som beskrives i deres ”Retningslinje til behandling af voksne patienter med COVID-19”.