Jacob Jensen svarer 
Lea Wermelin
Er Wermelin enig i, at der intet sted i verdenslitteraturen er beskrevet tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Ministeren bedes forholde sig til overlæge Jørgen Serups udsagn om, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft i hverken huden eller indre organer. Er ministeren enig i udsagnet? Og ændrer det noget for ministeren vedrørende EU’s nye kemikalielovgivning, som er indført på baggrund af mistanke om kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk? Der henvises til artiklen ”Stoffer i tatoveringsblæk bliver snart forbudt – og hvad gør tatovørerne så?”, Nyheder.tv2.dk, den 16. oktober 2021 (https://nyheder.tv2.dk/2021-10-16-stoffer-i-tatoveringsblaek-bliversnart-forbudt-og-hvad-goer-tatovoererne-saa).
Indledningsvis vil jeg understrege, at der ikke skal være skadelige stoffer i tatoveringsblæk. Når først stofferne er kommet ind i huden, kan de ikke fjernes igen. Hvis vi ved, at et kemisk stof kan give allergi eller være kræftfremkaldende, så skal det ikke være i blæk til tatovering. Derfor har vi i mere end 10 år på tværs af skiftende regeringer arbejdet på at begrænse de skadelige stoffer i tatoveringsblæk i EU.
Jeg henholder mig til det Europæiske Kemikalieagentur og de videnskabelige komiteer, der er tilknyttet agenturet, som siger, at hvis et kemisk stof via kontrollerede og harmoniserede dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende, så skal det ikke være i et produkt, som prikkes gennem huden ind i kroppen. Det er den samme fremgangsmåde, vi benytter os af, når vi forbyder skadelige kemiske stoffer i f.eks. legetøj og kosmetik.
Se også DTU’s pressemeddelelse om ”Risikovurdering af kemiske stoffers skadelige effekter” (https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=%7B1592CF29-9696-4750-9D4B-41B055841726%7D), hvor der står, ”Det kan være meget svært direkte at bevise, at et stof er f.eks. kræftfremkaldende i mennesker, da det tager mange år at udvikle en kræftsygdom, og da vi som mennesker udsættes for mange kemikalier hver dag. Det er desværre ikke til at vide hvilke eksponeringer, som har været skyld i kræftudviklingen.”
Lea Wermelin / Henrik Søren Larsen Miljøministeriet
