Institutleder: Gentagne besparelser efterlader Danmark dårligere rustet til den næste pandemi

Mere usikre risikovurderinger

Effektiv beredskabsplanlægning afhænger af viden. Vi kan kun vurdere risikoen fra nye virus, hvis vi forstår deres biologi, smitteveje, mutationspotentiale og sygdomsbyrde.

Når bevillinger reduceres år for år, betyder det færre forskningsprojekter, færre ph.d.-studerende og mindre miljøer med dyb specialistviden. Konsekvensen er, at vores risikovurderinger bliver mere usikre.

Hvilke virus udgør den største trussel? Hvilke mutationer skal vi holde øje med? Hvilke scenarier bør sundhedsvæsenet forberede sig på? Uden kontinuerlig forskning bliver svarene fragmenterede og beslutningsgrundlaget for politikere og myndigheder svækkes.

Effektive forebyggende tiltag kan spare samfundet for enorme menneskelige og økonomiske omkostninger.

Birgit Nørrung
Dyrlæge, ph.d. og institutleder

Tidlig varsling er afgørende. Overvågning af vilde dyr og insekter fungerer som samfundets “radarsystem” for nye patogener. Det er her, at vi kan opdage nye virus, før de når mennesker – og det er her, at vi kan følge, hvordan klimaforandringer ændrer sygdomsbilledet.

Overvågning kræver kontinuitet. Når midler reduceres, bliver programmer lukket, prøvetagninger reduceret og lange dataserier brudt. Dermed mister vi evnen til at skelne mellem naturlige udsving og reelle faresignaler. Netop denne viden er afgørende, hvis vi skal handle i tide.

En undervurderet trussel

Influenza er ikke kun en sæsonsygdom blandt mennesker. Influenza A-virus cirkulerer konstant i vilde fugle og kan overføres til fjerkræ. Tilmed findes influenzavirus i alle grisebesætninger, og der er en reel og stigende risiko for, at der kan ske spring til mennesker.

Gennem tiden har alle pandemier haft deres udspring i dyrereservoirer. I 2024 sprang influenzavirus fra fugle til køer i USA, hvilket myndighederne slet ikke var forberedt på. Resultatet blev, at virussen spredte sig til køer i hele USA, og inficerede besætninger har indtil nu smittet mere end 40 personer.

Manglen på et forudseende beredskab er garanti for at konsekvenserne bliver unødigt store.

Manglende overvågning af influenzavirus i vilde dyr og husdyr betyder, at vi risikerer at overse nye varianter med pandemisk potentiale. Med reducerede bevillinger bliver overvågningen sporadisk og reaktiv frem for systematisk og forebyggende.

Forebyggelse kræver viden

Effektive forebyggende tiltag kan spare samfundet for enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Men forebyggelse kræver dokumenteret viden: Hvilke indsatser virker? Hvor skal man sætte ind først? Hvordan kombineres overvågning, vaccination, biosikkerhed og information?

Når forskning og overvågning svækkes, bliver forebyggelse erstattet af forhåbninger. Vi risikerer at gentage den samme fejltagelse som før covid‑19: At tro, at den næste pandemi ligger langt ude i fremtiden – indtil den pludselig er en realitet.

Omprioriteringsbidraget er ikke blot et teknisk budgetinstrument. Det er et politisk valg, der har konsekvenser for Danmarks sikkerhed, sundhed og beredskab. De gentagne to-procent-reduktioner underminerer netop de strukturer, som skal beskytte os mod de største biologiske trusler i det 21. århundrede.

Universiteterne har de seneste år modtaget tidsbegrænsede midler fra forskningsreserven – men det svarer lidt til at pumpe vand ud i stedet for at tætne et skib, der tager mere og mere vand ind.

Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at investere i forskning og overvågning. Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at gøre det.