Er der dokumentation for, at ethanol betragtes som ufarligt?

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsministeriet anmodet Miljøministeriet om bidrag. Miljøministeriet oplyser følgende:

”Ethanol er under vurdering som aktivstof til brug i desinfektionsmidler under biocidforordningen. Desinfektionsmidler indeholdende ethanol som aktivstof er indtil da underlagt eventuelle nationale regler på området. I Danmark er der ikke nationale regler om godkendelse af hånddesinfektionsmidler med ethanol, og derfor må disse midler sælges i Danmark, indtil EU-vurderingen og efterfølgende vurdering af de enkelte produkter er afsluttet. Den anvendte ethanol skal dog være fra en leverandør opført på EU's Kemikalieagenturs liste over aktivstofleverandører, og desinfektionsmidlerne skal være anmeldt til Produktregisteret. Desuden skal reglerne om klassificering og mærkning efter Klassificeringsforordningen (forordning (EF) Nr. 127008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger) overholdes.

Ethanol har ikke i dag en harmoniseret klassificering, udover som værende en meget brandfarlig væske (brandfarlig væske, kategori 2). Grækenland har angivet intention om indsendelse af et forslag til harmoniseret klassificering under Klassificeringsforordningen som følge af deres rolle som ansvarligt medlemsland for vurderingen under biocidforordningen. Forslaget til harmoniseret fareklassificering forventes at dække ethanols egenskaber for fare for sundhed.

Når forslaget til harmoniseret fareklassificering er indsendt til EU’s kemikalieagentur, og agenturet har vurderet forslaget til at være i overensstemmelse med reglerne, vil risikovurderingskomitéen under agenturet skulle give en anbefaling til harmoniseret fareklassificering til Kommissionen inden for en frist på 18 måneder. Derefter vil Kommissionen kunne vedtage den harmoniserede fareklassificering ved en delegeret retsakt.

Generelt skal alle desinfektionsmidler klassificeres og mærkes i henhold til EU's regler om klassificering og mærkning (Klassificeringsforordningen), så brugeren af produkterne bliver oplyst om indhold af farlige stoffer og om sikker brug og bortskaffelse.

Hvis der foreligger en harmoniseret fareklassificering i EU, skal denne klassificering anvendes i forbindelse med mærkning af produktet, hvilket for ethanol gælder for den fysiske fare, som brandfarlig væske. Hvis der ikke foreligger en harmoniseret klassificering, som det bl.a. er tilfældet med ethanol for sundheds- og miljøfarer, er det producentens ansvar at klassificere både stof og blandingen ud fra den gældende viden om stoffets egenskaber.

Da ethanol endnu ikke er godkendt som biocidaktivstof, har Miljøstyrelsen ikke foretaget vurderinger af risikoen ved anvendelse af hånddesinfektionsmidler baseret på ethanol, og derfor kan styrelsen ikke udtale sig om risikoen ved sådanne produkter.” Jeg henholder mig til svaret fra Miljøministeriet.

Om ethanols farlighed har Sundhedsministeriet til brug for besvarelse af spørgsmålet endvidere indhentet bidrag fra Statens Serum Institut (SSI), som oplyser følgende:

”Alkoholer optaget ved indånding og/eller hudkontakt nedbrydes og elimineres indenfor 1-2 minutter fra kroppen. Målbare helbredsskadelige koncentrationer i kroppens væv vil ikke kunne forekomme ved anvendelse af beskedne mængder af alkoholerne til desinfektionsformål, men kun ved ekstraordinær stor udsættelse i form af såvel hudkontakt og indånding som fx i industrielle miljøer.

Risikoen for organskader, fosterskader og kræftsygdomme ved påvirkning med ethanol vurderes primært relevant i forhold til overdrevent indtagelse af alkoholiske drikke og ikke ved indånding af alkoholdampe i forbindelse med udførelse af hånddesinfektion.

Der kendes ikke studier, som belyser eventuel fosterskadelig effekt ved brug af alkoholbaseret hånddesinfektion under graviditet. Dette skyldes formentlig, at målbare helbredsskadelige koncentrationer i kroppen ikke vil kunne forekomme ved anvendelse af alkohol til hånddesinfektion. Til trods for denaturering af alkohol, der ikke er beregnet til drikkebrug, er der beskrevet et stigende antal tilfælde af indtag af alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler i sundhedssektoren.

Ifølge CLP-klassifikationen har ethanol ikke en H-anmærkning. Når et stof ikke har en H-anmærkning betyder det, at stoffet ikke optages gennem huden. Ethanol har geneSide 2 relt ingen giftig indvirkning på huden, og hudbarrieren forbliver intakt. Gentagne udsættelser for ren ethanol kan dog medføre hudtørhed og irriteret hud. Derfor anbefales det at tilsætte glycerol eller et andet hudplejemiddel, der modvirker denne bivirkning. Der ses sjældent eksem og nældefeber i forbindelse med brug af håndsprit. I nogle tilfælde kan bivirkninger på huden skyldes, at huden er fugtig ved påføringen.

Hænderne skal derfor være helt tørre før håndsprit påføres. Bivirkninger på huden kan også skyldes tilsætningsstoffer i håndspritten som f.eks. parfume, farvestoffer eller andre allergener. Ved overgang fra brug af håndvask, som vanlig metode til hånddesinfektion, kan brugere opleve en brændende eller stikkende fornemmelse på hænderne. Denne følelse forsvinder efterhånden, som hudens fugtindhold stiger og hudtilstanden bedres.

SSI henviser i øvrigt til den evidens, der også henvises til i SUU alm. del spm. 433, der baserer sig bl.a. på mangeårig erfaring i brugen af ethanol på verdensplan.”