3F: EU skal holde fingrene fra danske lønforhold

DEBAT: Lønforhold i Danmark fastsættes af arbejdsmarkedets parter – ingen andre. Det skriver Per Christensen, formand for 3F.

Af Per Christensen
Formand for 3F

I 3F er vi varme tilhængere af, at alle europæiske lønmodtagere skal have en ordentlig løn, som de kan leve af. Det kæmper vi for – både i det lokale, det nationale og det internationale arbejde.

Ingen skal dog kaste regningen efter andre lønmodtagere for at hjælpe de lavestlønnede i Europa. Det vil være en sikker vej mod øget modstand imod EU-samarbejdet. Derfor har vi i 3F skåret det ud i pap i vores velkomsthilsen til den nyvalgte EU-Kommission: Hold fingrene fra lønforhold i Danmark. De fastsættes af danske arbejdsgivere og lønmodtagere – og ingen andre.

Undergraver dansk model
Vi anerkender naturligvis, at en række europæiske lande har andre traditioner på arbejdsmarkedet. Det blander vi os ikke i. Men vi vil ganske enkelt ikke acceptere, at den danske arbejdsmarkedsmodel undergraves af nok så velmente EU-initiativer.

Danske virksomheders flotte konkurrenceevne, internationalt, og vores anstændige danske løn- og arbejdsvilkår er helt enkelt opnået, fordi det er parterne selv, der lægger arm om overenskomsterne. Sådan har vi gjort det her i landet i over hundrede år.

Derfor er det også et utvetydigt nej fra 3F til politisk indblanding i danske lønforhold. Hverken EU-kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet eller EU-domstolen skal blande sig i lønforhandlinger på det danske arbejdsmarked.

Det har 3Fs ledelse også understreget på møder for nyligt med beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, danske medlemmer af Europa-Parlamentet og den danske EU-repræsentation.

Fælles nordisk front
Fagbevægelsen i både Norge, Island, Sverige og Danmark afviser i samlet flok EU-direktiver på lønområdet. I Sverige og Danmark er det også en fælles front af arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringer, der siger nej til lovfastsat europæisk mindsteløn.

Derimod er det både naturligt og ønskeligt, at vi i EU-samarbejdet får skabt bedre beskyttelse af lønmodtagerne på det indre marked i EU. Blandt andet gennem et ID-kort til europæiske lønmodtagere og en social protokol, hvor man slår fast, at lønmodtagerrettigheder ikke er underordnet hensynet til varernes og kapitalens frie bevægelighed.

Bedre beskyttelse af lønmodtagerne skal også gennemføres på konkrete fagområder, eksempelvis for de europæiske chauffører, hvor cabotageregler og den nye vejpakke beskytter branchen bedre imod udnyttelse, social dumping og unfair konkurrence.

Derimod er tankerne om en lovfastsat europæisk mindsteløn uacceptable. Det skal den danske kommissær, den danske EU-repræsentation og den danske regering holde fast i, når der som bebudet kommer et udspil på området fra EU-Kommissionen her i 2020.

Forrige artikel Dansk Energi: Slip håndbremsen, hvis elbiler skal være et reelt alternativ Dansk Energi: Slip håndbremsen, hvis elbiler skal være et reelt alternativ Næste artikel Dansk Metal om mindsteløn: EU-Kommissionens garanti kan være tomme ord Dansk Metal om mindsteløn: EU-Kommissionens garanti kan være tomme ord