Debat

3F til regeringen: Her er en billig vej til fair og bæredygtig transport

Vi ønsker os ikke ret mange flere penge, men en smart og aktivistisk brug af de kommende finanslove kan sikre fair transport og bæredygtig omstilling uden store ekstraudgifter, skriver Jan Villadsen.

Alle køretøjer burde betale kørselsafgifter i forhold til antal kilometer, tid og sted. Men ikke fordi statskassen skal fyldes, skriver Jan Villadsen.
Alle køretøjer burde betale kørselsafgifter i forhold til antal kilometer, tid og sted. Men ikke fordi statskassen skal fyldes, skriver Jan Villadsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jan Villadsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Transportministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren bør alle tre læse med her.

For nu kommer der en nærmest gratis omgang, der kan bidrage til lettere forhandlinger om de kommende års finanslove.

Det kræver blot lidt aktiv medvirken fra de tre nævnte ministre, deres ministerier og styrelser.

Temadebat

Hvad skal den kommende finanslov indeholde på transportområdet?

Et nyt finanslovforslag står for døren og med det en mulighed for at sætte en ny retning for transportpolitikken i Danmark.

Altinget Transport åbner derfor for en temadebat, hvor vi spørger en række af sektorens aktører, om hvad de ønsker en ny finanslov skal indeholde.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Men først. Tak til Altinget for invitationen til at deltage i debatten om årets finanslov og ønskerne dertil på transportområdet.

Her er mine tre ønsker, der alle tre på sigt kan sikre flere penge i statskassen til nye investeringer og holdbar finansiering af de ønskede investeringer i infrastruktur og omstilling til fair og bæredygtig transport af gods og passagerer.

Først og fremmest. Lad os investere 25 millioner kroner om året i en målrettet taskforce, der kan sætte effektivt ind mod skatteunddragelse, omgåelse af regler, socialt bedrageri og manglende ansvar og forsikringer i den voksende jungle af Uber-jobs, der er skudt op som nye platformsvirksomheder.

Alene Ubers forretningsmodel udløste dengang en regning på over 19 millioner kroner sammen med regninger for manglende skattebetaling hos stort set alle de chauffører, der har kørt for Uber.

Hvor mange penge kan en investering på 25 millioner kroner mon give statskassen retur, hvis en målrettet indsats styrker kontrollen med de øvrige platformsvirksomheder en efter en?

Mit gæt er mindst det dobbelte. Og vi har ikke råd til at lade være med at lave eksperimentet.

Samtidig sætter beskæftigelsesministeren forhåbentlig snart det lovarbejde i gang, der kan stoppe nogle af smuthullerne ved at definere, hvornår man er lønmodtager og har rettigheder og pligter som sådan.

Intelligente vejafgifter og et bæredygtigt forum

Mit andet ønske er en målrettet omlægning til intelligente vejafgifter. Også her kan finansloven bruges til pilotforsøg på vejen derhen. Forsøg, der bygger videre på de vejafgifter, der allerede er vedtaget for lastbiler.

Alle køretøjer burde betale kørselsafgifter i forhold til antal kilometer, tid og sted. Men ikke fordi statskassen skal fyldes.

Afgifterne skal målrettes og strømlines, så de effektivt kan begrænse trængsel og udslip af CO2 og andre klimagasser. Og kompensere bilejerne ved at fjerne eller mindske registreringsafgiften.

For lastbilafgifternes vedkommende bør det provenu, der kommer ind i statskassen, geninvesteres via finansloven og øremærkes, så de krone for krone føres tilbage i godstransportsektoren.

Samtidig med indførsel af intelligente vejafgifter bør der oprettes et klima- og bæredygtighedsforum for transportbranchen

Jan Villadsen
Formand, 3F Transport

Her kan pengene blive brugt til for eksempel investeringer i nye typer af køretøjer og udvikling og forskning i nye typer af klimaneutrale brændstoffer som for eksempel brint og Power-to-X.

Provenuet skal også kunne bruges til investeringer i flere rastepladser, hvor der i Danmark for tiden er et akut behov, hvilket skaber en ineffektiv transportsektor og en besværlig hverdag for danske chauffører og vognmænd.

Samtidig med indførsel af intelligente vejafgifter bør der oprettes et klima- og bæredygtighedsforum for transportbranchen, som løbende kan monitorere og rådgive branchen, regeringen og Folketinget om effekter og adfærdsændringer på transportområdet.

Dette skal ske sideløbende med, at regeringens bebudede planer for store omlægninger af den kollektive transport føres ud i livet.

For det bør naturligvis sikres, at alle får et klart billede af, hvor og hvordan der bedst kan investeres i den kollektive trafik, så bæredygtighed går hånd i hånd med adfærdsregulerende tiltag, priser, afgifter og valg af transportform.

Mit tredje ønske, transportens klima- og bæredygtighedsforum, er ikke nogen stor millionudgift på de kommende års finanslove.

Og også et sådant forum bør betragtes som en investering, fordi det bør kunne fremsætte forslag til nye mulige klimatiltag og initiativer.

Transportens klima- og bæredygtighedsforum bør bestå af et bredt udsnit af transportsektorens organisationer, eksperter og forskere.

Der bør fastsættes bindende mål for arbejdet, så der kan blive udviklet konkrete løsninger. Og kan gøre Danmark til et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport og logistik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Villadsen

Gruppeformand, Transportgruppen, 3F
(martec søfartsskole)

0:000:00