Aktører: Staten skal håndhæve de nationale interesser, hvis vi ønsker robuste havne i Danmark

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne
Mona Hyldgaard Møller
Sekretariatschef, Danske Shipping og Havnevirksomheder, DI
I oktober offentliggjorde Plan- og Landdistriktsstyrelsen den nye oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvor beskyttelsen af erhvervshavne for første gang er skrevet ind som en national interesse. Det er et vigtigt og rigtigt skridt – men arbejdet stopper ikke her.
Nationale interesser gør kun en forskel, hvis de både fortolkes korrekt af kommunerne og håndhæves konsekvent af staten. Kommunerne skal planlægge i overensstemmelse med de nationale interesser – og staten skal sikre, at de faktisk bliver efterlevet.
Erhvervshavnene er ikke almindelige erhvervsområder. De er kritisk infrastruktur og bærende for landets jobskabelse, forsyningssikkerhed, grøn omstilling og forsvarskapacitet.
Over 36.000 arbejdspladser er direkte knyttet til havnene, knap seks procent af Danmarks produktionsværdi kommer herfra, og havnene fungerer som logistikknudepunkter for råstoffer, energi og eksport.
Kolding kan danne præcedens
Et af de første steder, hvor de nye nationale interesser kan komme i spil, er i Kolding. Under årets kommunalvalgkamp besluttede et bredt flertal i byrådet at nedsætte en havnekommission, som skal undersøge lovgrundlag og sammenholde det med potentialer for kommunens visioner for stations- og havneområdet.
Det bliver historisk. Det er første gang, en større kommunal planproces skal anvende de nye nationale interesser. Her har kommunen et klart ansvar for at planlægge i overensstemmelse med de nationale interesser – og staten et tilsvarende ansvar for at følge op og sikre håndhævelsen.
Kolding havn har jernbanetilknytning, en central rolle i importen af råstoffer og er et vigtigt produktionsknudepunkt for især foderstoffer. Med andre ord er Kolding havn dybt forankret i nationale – ikke blot lokale – hensyn.
Hvis staten ikke står fast og griber ind, når nationale interesser udfordres, risikerer vi en glidebane.
Tine Kirk og Mona Hyldgaard Møller
Fremtiden for havnen kan derfor ikke afgøres alene ud fra lokale ønsker om boliger eller rekreative områder. De nationale interesser må og skal prioriteres.
Hvordan hensynet til nationale interesser udmøntes i Kolding, kan sætte retningen for, hvordan kommuner i hele landet fremover fortolker og vægter dem.
Netop derfor er konsekvent statslig håndhævelse afgørende. Hvis staten ikke står fast og griber ind, når nationale interesser udfordres, risikerer vi en glidebane, hvor hver kommune laver sin egen version af nationale hensyn.
Mere end pæne ord
Den nye oversigt giver kommunerne et tydeligt mandat – men også et ansvar. Samtidig forpligter udpegningen staten til at være konsekvent og tydelig i sin udmøntning.
For at sikre ensartet planlægning på tværs af landet er der behov for klare statslige fortolkningsbidrag, der viser, hvordan nationale interesser skal vægtes i praksis.
Der er også behov for systematisk uddannelse af kommuner og myndigheder, så de nationale interesser anvendes efter den intention, der ligger bag, og ikke åbner for vidt forskellige lokale tilgange.
Samtidig er det nødvendigt, at staten markerer, hvad princippet om national interesse betyder i virkeligheden. Det indebærer blandt andet:
- At et væsentligt omfang af de eksisterende havneaktiviteter skal kunne fastholdes i områder udpeget som national interesse.
- At havne med jernbanetilknytning prioriteres tydeligt, når der træffes beslutninger om arealanvendelse.
- At råstofforsyningen fortsat skal kunne håndteres gennem havnene og tæt på, hvor de anvendes, selv om råstoffer ikke formelt er udpeget som national interesse.
- At maritim produktionskapacitet – herunder værfter – bør indgå i vurderingen af samfundskritiske funktioner.
Disse afklaringer er nødvendige for at undgå konflikter, skabe retssikkerhed og sikre, at udpegningen faktisk får den styrende effekt, der er intentionen.
Forrang til nationale interesser
Stabilitet og udviklingsmuligheder omkring erhvervshavnene er afgørende for, at Danmark kan realisere sine klima- og energimål. Havvind, power-to-X-anlæg, import af biomasse og håndtering af råstoffer forudsætter havnearealer, der er dimensioneret og beskyttet til formålet.
Samtidig har den sikkerhedspolitiske situation gjort det tydeligt, hvor vital forsyningssikkerheden er – og også her spiller havnene en rolle, som ingen andre kan løfte.
Derfor er national interesse ikke et spørgsmål om symbolpolitik. Det handler om, hvorvidt Danmark har de rammer, der skal til for at holde hjulene og samfundet i gang.
Med de nye nationale interesser er der taget et vigtigt skridt. Nu venter vi spændt på de næste.
Tine Kirk og Mona Hyldgaard Møller
Udpegningen af nationale interesser er kun så stærke som viljen til at håndhæve dem. Den vilje skal komme fra staten – og udmøntes i kommunerne.
Hvis vi som samfund ønsker robuste erhvervshavne, der kan levere på forsyningssikkerhed, arbejdspladser og grøn omstilling, kræver det, at de nationale interesser faktisk får forrang, når beslutningerne skal træffes – også når det bliver svært.
Med de nye nationale interesser er der taget et vigtigt skridt. Nu venter vi spændt på de næste.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Folketingets vagthund kommer med skarp kritik af regeringen og Energinet
- International Transport Danmark: Den nye regering skal prioritere disse tre områder højest



























