Alternativet: Milliarddyr bro vil spænde ben for klimamål og skabe mere trafik

Kattegatforbindelsen er en varm kartoffel i den østjyske valgkamp, og i Østjylland er modstanden mod en bro fra Jylland til Sjælland stor. Liberal Alliance vil have gang i planlægningen af Danmarks hidtil største anlægsprojekt snarest efter valget, mens vi i Alternativet ønsker projektet lagt i graven.

Folketingsvalget handler derfor også om, hvilken retning Danmark skal i, og Kattegatforbindelsen står som et klart valg mellem mere asfalt og ødelagt natur eller investeringer i klima, kollektiv trafik og natur.

Forundersøgelsen af Kattegatforbindelsen viser netop, at anlægsfasen alene vil udlede i størrelsesordenen to-tre millioner ton CO2. Det er en ekstra klimabelastning, som gør det umuligt for Danmark at nå sine egne klimamål.

Samtidig peger Klimarådets statusrapporter på, at vi allerede er bagud i forhold til de reduktioner, vi har lovet både os selv og EU. At igangsætte et af de mest CO2-tunge anlægsprojekter i Danmarkshistorien er derfor dybt uansvarligt.

Tilhængerne taler om hurtigere rejsetider mellem landsdelene, men de glemmer at fortælle, at nye motorveje skaber mere trafik.

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Tvivlsomt behov

Tilhængerne taler om hurtigere rejsetider mellem landsdelene, men de glemmer at fortælle, at nye motorveje skaber mere trafik.

Vejdirektoratets egne beregninger viser, at en Kattegatforbindelse vil føre til markant flere bilture, fordi det bliver nemmere at køre langt. Det betyder mere trængsel omkring de store byer – ikke mindre. Når endnu flere biler presses ind mod Aarhus og København, løser vi ikke problemerne. Vi forværrer dem.

Der er også et mere jordnært problem: Behovet er tvivlsomt.

Trafikanalyser viser, at en stor del af trafikken vil være nye rejser. Ikke nødvendig pendling. Ikke erhvervstransport. Bare mere trafik. Samtidig viser undersøgelser af danskernes transportvaner, at de færreste ønsker længere daglig pendling. Når efterspørgslen er usikker, bliver projektet endnu sværere at forsvare.

Samtidig er økonomien et højrisikospil. Anlægsoverslagene har allerede ligget omkring 110 til 124 milliarder kroner afhængigt af løsningen, og erfaringen fra store infrastrukturprojekter er, at budgetterne næsten altid skrider.

Når store anlægsprojekter bliver dyrere end planlagt, er det skatteborgerne, der betaler. Det er svært at forklare danskerne, hvorfor vi skal løbe den risiko for et projekt i den størrelsesorden, når økonomien er usikker, og erfaringen fra andre store anlæg viser, at både pris og tidsplan ofte skrider.