Asfaltglad borgmester: Hovedvej 15 bremser væksten i Produktionsdanmark

DEBAT: Kald mig bare en asfaltglad jysk borgmester. Faktum er, at det giver vækst og skattekroner i kassen, hvis Rute 15 i Ringkøbing-Skjern bliver udvidet, skriver Hans Østergaard (V).

Af Hans Østergaard (V)
Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune

Da Folketingets Transportudvalg i begyndelsen af september kom på besøg i det vestjyske, var det for ved selvsyn at møde særtransporter, landbrugsmaskiner og de få modige cyklister, der i fællesskab medvirker til, at trafikken på den alt for smalle hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Herning ofte snegler sig afsted.

I Midt- og Vestjylland er en udvidelse af netop Rute 15 den mest afgørende transportinvestering her og nu.

Bremse på væksten
Men hånden på hjertet: En vestjysk borgmester, der beder Christiansborg om mere asfalt ... Dén historie er hørt mange gange før.

Men vi fortæller den alligevel igen og igen, for det er vi nødt til. Vi vil ikke udvide vejene bare for at skabe vækst; vi appellerer til en bedre infrastruktur for at tiltrække nye virksomheder og for ikke at bremse den imponerende vækst, vi allerede ser i store dele af Midt- og Vestjylland. Der er en meget væsentlig forskel på de to forhold.

Trafik afviklet med foden på bremsen risikerer nemlig også at bremse væksten i Ringkøbing-Skjern Kommune og i resten af den del af Danmark, som vi kender som Produktionsdanmark. Investeringer i bedre infrastruktur er derfor afgørende – og et af de væsentligste redskaber, vi har til at skabe balance i Danmark.

Vækst kræver mobilitet
Ringkøbing-Skjern Kommune kalder sig selv Danmarks Største Arbejdsplads. Vores virksomheder står år efter år for en større del af den samlede danske produktion. Nye beregninger viser, at produktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune bidrog med 23 procent over landsgennemsnittet per indbygger til Danmarks samlede husholdningspung sidste år.

Det er vel også værd at tage med i de politiske overvejelser, når der skal investeres i infrastruktur og et Danmark i balance?

Vækst kræver mobilitet og gode transportmuligheder. Vi bor i et vækstområde, men vi bor også i Danmarks geografisk største kommune, hvor den offentlige trafik er mangelfuld, og hvor folk er tvunget til at pendle i privatbil. Vi har ikke et S-togsnet eller en metro. Læg dertil tusindvis af feriegæster til vores strande, der er Danmarks fjerdestørste turismedestination.

Så sammenholdt med, at for eksempel den stærkt befærdede Rute 15, der i dag er en hovedvej med kun ét spor i hver retning, også skal bære den meget tunge – og til tider langsomme – trafik fra landbrugsmaskiner, vindmølletransporter og anden lastvognsfragt, vurderer eksperterne, at det udgør en væksthæmmer for os, hvis vi ikke får en udvidelse af vejen.

Når en cyklist skaber kø
Vi har været på Christiansborg for at fortælle politikerne, at hvis de vil væksten, er de også nødt til at skabe vilkårene for den. Og med vanlig vestjysk optimisme tror vi på, at trafikken snart glider.

Vi beder ikke om en motorvej; vi beder bare om en 2+1 vej, der gør det muligt at overhale. Som det er nu, må Vestas' særtransporter indimellem holde ind til siden for at lade trafikken passere, ligesom en traktor slæber en lang hale af langsomtkørende biler efter sig – og en cyklist skaber kø, fordi der ikke er plads til at køre forsvarligt udenom, når der kommer modkørende.

Og trafikken er tung; alene Arla har over hundrede mælketankvogne på vejene hver eneste dag til deres tre mejerier i vores kommune.

Samfundsmæssigt rentabelt at udvide ruten
Med en relativt lille investering i infrastruktur i det vestjyske kan vi med andre ord sikre væksten gennem optimale produktionsvilkår for nogle af dansk industris absolutte sværvægtere.

Vejdirektoratet vurderer, at en 2+1 vej kræver en anlægsinvestering på 885 millioner kroner, men peger samtidig på, at den samfundsmæssige forrentning af det beløb ventes at ligge på 5,2 procent.

Facit er, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at udvide Rute 15. Kald mig bare en asfaltglad jysk borgmester, men lur mig, om det samme ikke er tilfældet for mange af de øvrige anlægsønsker i infrastruktur i de midt- og vestjyske kommuner.

For det er da ærgerligt for virksomhederne, for kommunerne – og for Danmark som helhed, hvis utilstrækkelig infrastruktur sætter en kæp i væksthjulet.

Forrige artikel Brancheforening: Billige biler bremser vækst i delebiler Brancheforening: Billige biler bremser vækst i delebiler Næste artikel Danske Vognmænd: Hvor længe vil politikerne tillade social dumping? Danske Vognmænd: Hvor længe vil politikerne tillade social dumping?
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.