Bondam: Tænk hvis hver kommune skulle finansiere sin egen motorvej

DEBAT: Det kræver politisk lederskab at sikre aktiv og bæredygtig transport. For eksempel, at fremtidens cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser samfinansieres mellem stat og kommune, skriver Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Der er kamp om pladsen i vores byer og på vores veje. Byerne vokser, trafikken vokser, køerne vokser. Problemerne er velkendt: Udviklingen påvirker fremkommelighed i byerne, støj, forurening, sundhed, sikkerhed og økonomi.

Vi kan ikke bygge os ud af problemet. Bredere veje i og omkring de store byer giver bare mere trafik og større køer. I stedet skal vi arbejde for en udvikling, hvor vi både mindsker trængslen og sikrer en aktiv og bæredygtig transport af mennesker og varer.

Vi skal arbejde for en cykelinfrastruktur, der flytter pendlere fra veje over på cykelstier - for eksempel ved at give pendlere helt nye og bedre muligheder for at cykelpendle længere strækninger med (el)cykler eller - som de politisk ansvarlige for teknik- og miljøområdet i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Randers for nylig efterlyste i kronikken ’Bedre mobilitet kræver national strategi’ – et stærkere samspil på tværs af transportformerne, der gør det nemmere at kombinere bil, tog, bus, metro, letbane og cykel.

Cyklen som løftestang til aktiv og bæredygtig mobilitet
At sikre aktiv og bæredygtig transport af varer og mennesker er ikke hokus pokus. Det handler om politisk lederskab og om at tage de tal og data alvorligt, der slår de samfundsøkonomiske fordele ved cyklisme fast. Det handler om politikere, der vil, at cyklen langt oftere kan konkurrere med bilen om at være den nemme og sikre løsning. Det handler om at tænke mobilitet som sammenhængende helhedsløsninger i stedet for at planlægge transport på veje, skinner og cykelstier hver for sig.

Flere kommuner arbejder allerede intenst med at gøre cyklen til det nemme og sikre valg i hverdagen.

I Viborg Kommune har man prioriteret at investere i et sammenhængende net af cykelstier, der gør det nemt at cykle fra A til B i hele kommunen. Det er godt set, for det er ikke ligegyldigt, hvor man etablerer cykelstier. Cykelstier skal hænge sammen. Samtidig føler flere viborgensere sig i dag mere trygge på cyklen, og der sker færre uheld med cykler.

I Esbjerg Kommune investerer politikerne blandt andet i supercykelstier og cykelparkering ved stationer og busstoppesteder, så det bliver mere attraktivt at cykelpendle og nemmere at skifte fra cykel til offentlig transport, samt i ny-indretning af farlige kryds og andet. - Det giver bedre trafiksikkerhed for cyklister.

Og mens færre og færre på landsplan tager cyklen, har man i Aarhus Kommune via forbedringer, anlægsarbejder og promovering af cyklisme fået flere århusianere op på cyklen. Cykeltrafikken er steget med 30 % siden 2000, hvilket er væsentligt mere end væksten for de øvrige transportformer i Aarhus.

Aarhus Kommune vurderer, at cykelfremmeindsatsen i 2015 har sparet århusianerne for 230.000 sygedage. Det er godt for den enkeltes sundhed og samfundsøkonomien – og for klimaet. Havde århusianerne taget bilen i stedet for cyklen, havde det betydet en øget CO2-udledning på 34.375 ton i 2015.

Statslig ansvar påkrævet
At gå videre ad den vej kræver en hensigtsmæssig finansieringsmodel. På samme måde som bilernes overordnede infrastruktur samfinansieres mellem stat og kommune, skal fremtidens cykelinfrastruktur for eksempel i form af højkvalitetscykelstier på tværs af kommunegrænser og nemmere skift mellem transportformer selvfølgelig også samfinansieres.

Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) er optaget af at investere der, hvor det samfundsøkonomisk bedst kan betale sig. Cyklisme byder sig i den grad til. Det sammenhængende net af supercykelstier i Region Hovedstaden giver ifølge regionens nye cykelregnskab et samfundsøkonomisk afkast på 19 procent. Det er langt over Finansministeriets krav til et afkast på mindst fem procent for investeringer i infrastrukturprojekter. 

Lad os nu se staten tage et overordnet ansvar og sikre en ny pulje af substantiel størrelse til medfinansiering af cykelinitiativer, når den nuværende to-årige pulje på bare 100 millioner kroner udløber i 2019. Så skal kommunerne nok følge trop og sætte skub i de nødvendige anlægs- og udviklingsprojekter.

Forrige artikel Alternativet: Vi skal turde satse på fremtidens transportformer Alternativet: Vi skal turde satse på fremtidens transportformer Næste artikel FDM: Digital revolution lige om hjørnet FDM: Digital revolution lige om hjørnet
  • Anmeld

    Morten Mejsen Westergaard

    Godt sagt!

    Citatet: "Det handler om politisk lederskab og om at tage de tal og data alvorligt, der slår de samfundsøkonomiske fordele ved cyklisme fast. "
    ...It's a keeper!

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.