Borgmester: Langeland bør forbinde Fyn med Femernforbindelsen

DEBAT: Regeringen skal folde hele Femernforbindelsens potentiale ud og gøre Langeland til nøglen, der kobler Fyn op på forbindelsen, skriver Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

Christiansborg skal vælge at modernisere rute ni og anlægge en ny havn på Lolland, som halverer sejltiden over Langelandsbæltet fra 45 til 22 minutter, skriver borgmester Tonni Hansen (SF).Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tonni Hansen (SF)
Borgmester, Langeland Kommune

Når Femernforbindelsen står færdig, kan du tegne en trekant mellem Hamborg, København og Aarhus – og her vil du se, at Langeland ligger centralt i smørhullet.

Det fremtidige danmarkskort taler vi for lidt om, og hvis regeringen investerer i rute ni, der løber som en livsnerve på tværs af de danske sydhavsøer fra Odense til Nykøbing Falster, får Langeland en sjælden mulighed for at binde Danmark tættere sammen og bidrage til, at et område ændres fra udkant til at blive et reelt bindeled i den danske infrastruktur.

Derfor bør regeringen lytte: Fold hele Femernforbindelsens potentiale ud og gør Langeland til nøglen, der for alvor kobler Fyn op på Femernforbindelsen.

Vi skal gøre vores vestlige korridor attraktiv med et godt vejnet og flydende bro
Tonni Hansen (SF)
Borgmester, Langeland Kommune

For mulighederne, som en fast forbindelse til Tyskland fører med sig, bør komme alle danskere til gode – ikke kun dem øst for Storebælt.

Det kræver, at Christiansborg vælger at modernisere rute ni og anlægge en ny havn på Lolland, som halverer sejltiden over Langelandsbæltet fra 45 til 22 minutter.

En Femern-korridor
Kampen om milliarder til infrastrukturprojekter er næsten altid forbundet med følelser. Men i det her tilfælde er det ren logik, at den kommende trafikmængde sydfra også drejer af mod Lolland, Langeland og Fyn.

Vi skal gøre vores vestlige korridor attraktiv med et godt vejnet og flydende bro, så bilisterne ikke blot sætter GPS'en mod København eller videre op i Skandinavien.

Rejsetiden fra Tyskland til Langeland vil blive en time i bil og tilsvarende kortere til Odense. Rute ni vil faktisk blive et reelt alternativ til omvejen over Storebæltsbroen.

Og de lokale gevinster for hele den sydfynske region er også til at få øje på. Erhvervslivet og turismen vil få en helt nødvendig vitaminindsprøjtning, og borgerne på Langeland og Sydfyn vil få mulighed for at arbejde og studere på Lolland-Falster – og omvendt.

Derfor handler investeringen i rute ni og et nyt færgeleje ikke kun om at få mere trafik ud af Femernforbindelsen, men også om en tiltrængt udvikling til den sydfynske og lollandske region, så vi kan binde hele landsdelen sammen.

Læs også

Ny debat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

Udvikling på tværs af øer
I dag tager det næsten lige så lang tid at køre fra Svendborg til Rudkøbing, som det tager at køre fra Svendborg til Odense.

Det er nærmest umuligt at give erhvervslivet bedre muligheder eller vende den dalende befolkningsudvikling, medmindre vi reducerer transporttiden til Langeland.

Kigger vi mod Lolland, vil et fremskudt færgeleje reducere sejltiden så dramatisk, at rejsetiden fra Svendborg til Maribo går fra to timer til én. På den måde binder vi landet sammen og skaber grobund for vækst, udvikling og sammenhold på vores sydlige kanter.

Derfor håber jeg, at Christiansborg vil tage Langeland og vores region seriøst i de kommende trafikforhandlinger. At det centrale Danmark vil lytte til os, når vi peger på, at Langeland er nøglen til at åbne Femernforbindelsen op for flere danskere og øge sammenhængskraften mellem Fyn, Langeland og Lolland-Falster.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

S-regeringen har skrottet VLAK-regeringens infrastrukturplan, som dermed betyder, at forhandlingerne om milliarderne til fremtidens motorveje, broer og jernbaner starter fra bunden.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udtalt, at regeringen går efter en bred aftale, som "kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen".

Men hvordan vil politikere og aktører have udformet en infrastrukturplan, som både er bred og håndterer de udfordringer, som infrastrukturen har?

Altinget kridter banen op og giver i den kommende tid ordet til partier i Folketinget, interesseorganisationer og borgmestre, som vil nævne deres overvejelser om de hensyn, som infrastrukturplanen skal vægte.