Borgmester: Udbyg landevejene og skab udvikling i hele landet

DEBAT: Når Folketinget skal udvikle en ny infrastrukturplan, skal politikerne hæve blikket fra motorvejsnettet og rette fokus mod at udbygge de statslige landeveje, skriver Mariagerfjords borgmester.

De statslige landeveje skal i fokus for, at vi også kan sikre udvikling i landdistrikterne, skriver Mariagerfjords borgmester.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Jespersen (V)
Borgmester, Mariagerfjord Kommune

I mange år har der været fokus på at udbygge motorvejsnettet i Danmark.

Med god grund, for det har styrket byudviklingen og givet synlig vækst i de områder, der har nem adgang til motorvejen. Og det i en grad, så man vel godt kan sige, at motorvejene i dag udgør rygraden i Danmarks infrastruktur.

Men en stærk rygrad er ikke nok til at sikre sammenhængskraft og udvikling i hele landet. Vi skal også have de andre færdselsårer med. Her spiller landevejene en afgørende rolle, for de binder alle dele af Danmark sammen.

Rute 507 kan optimeres gennem en udbygning af vejen til en såkaldt to-plus-en-vej
Mogens Jespersen (V)
Borgmester, Mariagerfjord Kommune

Når regeringen og Folketinget skal udvikle en ny infrastrukturplan, er det derfor vigtigt, at de hæver blikket fra motorvejsnettet og også retter fokus mod udbygning af de statslige landeveje.

Uudnyttet vækstpotentiale
En udbygning af de statslige landeveje er nemlig afgørende for, at vi kan forbedre fremkommeligheden og dermed skabe vækst, bosætning og nem adgang til uddannelse i de dele af landet, der ikke ligger op ad motorvejsnettet. Med andre ord: De statslige landeveje skal i fokus for, at vi også kan sikre udvikling i landdistrikterne.

Og det er der mange fordele ved: Der ligger nemlig et uudnyttet vækstpotentiale i Danmarks mindre byer og landsbyer, som kan tiltrække nye borgere og besøgende med de eftertragtede outdooroplevelser og plads til ro.

Som et konkret eksempel på en landevej, hvor en udbygning er nødvendig, vil jeg fremhæve den statslige landevej, rute 507. Det er en central nerveforbindelse på 74 kilometer, der løber gennem fire kommuner langs Kattegat.

Den forbinder Danmarks fjerde og sjette største byer, Aalborg og Randers, og undervejs skærer den gennem Mariagerfjord og Rebild Kommuner. Den tosporede landevej ender ved Aalborg Universitet og Nordjyllands nye supersygehus.

Vejen er livsnerven i området, for den forbinder alle de mindre landområder med de store hovedbyer og fører forbi en række små og mellemstore bysamfund med vækstpotentialer.

Læs også

Ny debat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

Udfordret fremkommelighed
Men som vi kan se langs motorvejene, er det en forudsætning for vækst og udvikling, at infrastrukturen er både effektiv og sikker. Derfor er der behov for, at rute 507 optimeres.

Fremkommeligheden på strækningen er nemlig udfordret af mange pendlere, tung transport, landbrugsmaskiner og et deraf følgende dårligt flow i trafikken.

Udfordringerne forstærkes om sommeren, hvor Østkysten oplever en befolkningseksplosion, når turisterne besøger områdets mange sommerhuse og overnatningsmuligheder. Og vi må forvente, at fremkommeligheden bliver yderligere udfordret, når det nye supersygehus i Aalborg er indviet.

Billig løsning kan give gevinst på tværs af fire kommuner
Med en forbedring af rute 507 kan vi gå en anden vej: Vi kan sikre grundlaget for vækst, vi kan løfte uddannelsesniveauet for områdets unge ved at lette deres adgang til de store uddannelsesbyer, og på tværs af de fire kommuner kan vi etablere et nyt bosætningsbånd i attraktive områder tæt på det nye supersygehus.

Rute 507 kan optimeres gennem en udbygning af vejen til en såkaldt to-plus-en-vej. Det er en billig løsning med stor effekt: Det vil give mulighed for mere sikre overhalinger og forhindre, at langsomt kørende trafik sænker det trafikale flow.

Forbedringen vil dermed give en mere flydende trafikafvikling, hvilket kan sikre gunstige og nødvendige vækstvilkår for bosætning, uddannelse og erhverv for et meget stort område langs Himmerlands østkyst.

Derfor peger jeg på, at fokus i den nye infrastrukturplan også rettes mod de statslige landeveje, hvor der meget ofte for relativt få investeringer kan skabes stor effekt.

En ny infrastrukturplan skal sikre grundlaget for vækst i alle dele af landet til gavn for hele Danmark.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal vi sammensætte infrastrukturplanen?

S-regeringen har skrottet VLAK-regeringens infrastrukturplan, som dermed betyder, at forhandlingerne om milliarderne til fremtidens motorveje, broer og jernbaner starter fra bunden.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udtalt, at regeringen går efter en bred aftale, som "kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen".

Men hvordan vil politikere og aktører have udformet en infrastrukturplan, som både er bred og håndterer de udfordringer, som infrastrukturen har?

Altinget kridter banen op og giver i den kommende tid ordet til partier i Folketinget, interesseorganisationer og borgmestre, som vil nævne deres overvejelser om de hensyn, som infrastrukturplanen skal vægte.