Byrådskandidat: Privatisering af DSB ændrer ikke på driftsproblemerne. Kun på hvem, der får skylden

Det er forståeligt, fordi det er dem, passagererne ser. Men langt de fleste udfordringer i togdriften skyldes forhold, der ligger uden for DSB’s kontrol.

Ansvaret for jernbanens infrastruktur spor, signaler, kørestrøm og trafikstyring ligger hos Banedanmark, som er en statslig myndighed.

DSB får skylden for andres fejl

DSB kører tog på skinner, som ejes og vedligeholdes af Banedanmark. Når der for eksempel skal udføres sporarbejde, eller når der opstår fejl i signalanlægget, har DSB i mange tilfælde ikke andet valg end at forsøge at få driften gennemført bedst muligt på de vilkår, de bliver stillet overfor.

Men fordi Banedanmark er en mindre synlig aktør i den offentlige debat, ender DSB ofte med at stå i skudlinjen, selvom det ikke er dem, der har ansvaret for mange af de problemer, vi som passagerer møder i hverdagen.

Jo flere selskaber, vi spreder opgaven ud på, jo mere fragmenteret bliver ansvaret.

Nikolaj D. Larsen
Byrådskandidat for Radikale i Odense Kommune

Derfor er det forsimplet og forfejlet, når unge borgerlige kræfter foreslår, at privatisering af DSB skulle være løsningen. For problemet ligger ikke i, hvem der kører togene, men i de rammevilkår de kører under.

Hvis man udliciterer togdriften til private aktører, vil de stadig skulle operere på de samme skinner med de samme signaler og de samme trafikbegrænsninger med Banedanmark som overordnet myndighed.

Privatisering ændrer altså ikke de grundlæggende strukturelle problemer. Den ændrer blot, hvem der får skylden.

Faktisk er der stor risiko for, at en yderligere udlicitering af togdriften i Danmark vil gøre det hele mere besværligt ikke bedre.

Vores jernbanenet er relativt lille sammenlignet med mange andre lande, og det betyder, at der ikke er den samme geografiske eller driftsmæssige plads til at have mange forskellige operatører rendende på kryds og tværs.

Det skaber kun mere kompleksitet og flere grænseflader, hvor ansvar og kommunikation kan gå tabt. Jo flere selskaber, vi spreder opgaven ud på, jo mere fragmenteret bliver ansvaret, og det går ud over sammenhængen og stabiliteten i driften.

Vi har allerede erfaringer med udlicitering i Danmark for eksempel med GoCollective. Det har ikke løst de grundlæggende udfordringer i dansk togdrift tværtimod, og erfaringerne peger ikke på, at passagererne får en markant bedre oplevelse.

Der er fortsat problemer med punktlighed, aflysninger og utilstrækkelig koordinering. Den store forskel er blot, at ansvaret bliver endnu mere uigennemsigtigt for passageren.

Togdrift er en samfundsopgave 

Kigger vi mod udlandet, bliver billedet ikke bedre. I Storbritannien privatiserede man togdriften for over 20 år siden.

Resultatet blev en lang periode med forringet service, dyrere billetter, lavere pålidelighed og øget kaos, fordi man havde delt ansvaret ud på et hav af forskellige selskaber. Det førte til, at man nu har indledt en tilbageførsel af jernbanen til offentlig styring under Great British Railways.

Det handler ikke om, hvem der ejer togene, men om, hvordan vi får dem til at køre til tiden.

Nikolaj D. Larsen
Byrådskandidat for Radikale i Odense Kommune

I Sverige har man forsøgt sig med private aktører, men her har man oplevet store udfordringer med sammenhæng i togtrafikken og dårligere koordinering på tværs af regioner.

Det viser med al tydelighed, at markedsmodeller ikke nødvendigvis skaber bedre offentlig transport.

Derfor bør vi i Danmark gøre det modsatte. Vi bør styrke DSB og tage et politisk medansvar for at styre og udvikle jernbanen som en samlet national opgave.

Vi har brug for et stærkt, offentligt og samfundsorienteret togselskab, som ikke skal bruge kræfterne på at konkurrere, men på at samarbejde og levere.

Og vi har brug for, at Folketinget og relevante myndigheder stiller klare krav og sikrer de nødvendige investeringer især i infrastruktur og i koordineringen mellem aktørerne.

Togdriften er en grundpille i den grønne omstilling, i sammenhængskraften mellem land og by og i muligheden for at pendle og uddanne sig på tværs af landsdele.

Derfor er det vigtigt, at togdrift bliver betragtet som en samfundsopgave, hvor effektiv drift og god passageroplevelse går hånd i hånd og ikke som en vare, der alene skal udsættes for markedskræfter.

Hvis vi virkelig vil forbedre den kollektive transport, så skal vi droppe de ideologiske slagord og i stedet se realistisk på, hvad der virker.

Det handler ikke om, hvem der ejer togene, men om, hvordan vi får dem til at køre til tiden, og hvordan vi skaber et sammenhængende og pålideligt transportsystem for borgerne.