Danmarksdemokraterne: Venstre løber fra deres valgløfter med kilometerbaseret vejafgift

Regeringen mener, at det bør blive dyrere at køre lastbil, og planlægger derfor at indføre en kilometerbaseret vejafgift fra 2025. Dette betyder, at lastbilchauffører vil blive opkrævet en afgift baseret på, hvor mange kilometer de kører på vejene.
Vejafgiften gør mig dybt bekymret på alles danskers vegne. Jeg er især bekymret for, hvordan den nye afgift vil påvirke transportvirksomhederne og forbrugerne.
Afgiften vil øge omkostningerne for lastbilchaufførerne og dermed også for små og mellemstore virksomheder, der er afhængige af lastbiltransport. Det vil i sidste ende føre til højere priser på varer og tjenester for forbrugerne.
Det er ene og alene én skatteforhøjelse, der fører til højere priser på transport og i værste fald forsinker den grønne omstilling af lastbiler. Og i sidste ende gøre det dyrere at være dansker.
Afgiften vil i sidste ende føre til højere priser på varer og tjenester for forbrugerne
Hans Kristian Skibby
MF (DD)
Begrænset gevinst for klimaet
Det er desuden vigtigt at understrege, at den nye kilometerbaserede vejafgift kun vil have en begrænset effekt på trængsel på vejene og CO2-udledningen fra transportsektoren.
Derfor skal der følge støtteordninger til virksomhederne, der giver dem incitament til at investere i mere miljøvenlige køretøjer og dermed bidrage til at reducere den samlede CO2-udledning fra transportsektoren.
Sådan lød det også fra Venstre før valget. For under seks måneder siden kaldte Venstre i Altinget forslaget fuldkomment skævt og lovede vælgerne, at den kilometerbaserede afgift på lastbiltrafik ville blive lagt i graven efter valget.
Men så kom de ind i ministerbilerne. Og nu har de glemt alt om deres slogan: ”Det skulle ikke være dyrere at være dansker.”
En løsning i samarbejde med branchen
I Danmarksdemokraterne mener vi, at der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang til transportsektoren, der tager højde for både de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af transportaktiviteterne.
I stedet for at indføre en afgift, der kan føre til højere priser og forsinkelse af den grønne omstilling af lastbiler, bør regeringen overveje en mere langsigtet og bæredygtig tilgang til transportsektoren. En transportsektor, der også i fremtiden binder Danmark sammen.
Det kræver investeringer i grøn infrastruktur og støtte til virksomheder, der ønsker at investere i mere miljøvenlige transportformer. Investeringer, der skal ske i samarbejde med branchen.
Danmark skal fortsat have en stærk transportsektor, der kan bidrage til vækst og velstand i samfundet, men det skal ske på en bæredygtig og forsvarlig måde. Og for at slå det fast: I Danmarksdemokraterne mener vi det samme nu, som vi mente før valget. Det skal ikke være dyrere at være dansker.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik















