Dansk Erhverv: Kattegatforbindelsen ser ud til at gavne erhvervslivet og samfundet

Dansk Erhverv er tilhængere af en fast Kattegatforbindelse. Vi mener, den vil være til gavn for både erhvervsliv og samfund, men vi venter naturligvis spændt på, at eksperterne afleverer den færdige forundersøgelse af en Kattegatforbindelse her i 2022.

Når det sker, kan vi blive klogere på, hvordan forbindelsen konkret kan bygges, og hvordan økonomien i den hænger sammen.

Helt overordnet mener vi, at Danmark vil stå styrket med en ny solid forbindelse mellem landsdelene. Det vil være til gavn for vækst og velstand langt ud over, hvad den konkrete forbindelse isoleret set har af økonomi.

En analyse af Storebæltsforbindelsen fra 2015 viste for eksempel at forbindelsen havde en samfundsmæssig gevinst på 379 milliarder kroner eller et afkast på 14 procent.

Hvis vi ser på økonomien for en fast Kattegatforbindelse, så viser de foreløbige resultater fra forundersøgelsen, at udgifterne til at anlægge en kombineret vej- og jernbaneforbindelse inklusiv landanlæg vil være cirka 110 milliarder kroner. For en ren vejforbindelse er prisen godt 60 milliarder kroner.  

De samfundsøkonomiske gevinster er foreløbigt beregnet til 4,9 procent i intern rente svarende til en nettonutidsværdi på 52 milliarder kroner.

En tunnel på Samsø
Forbindelsen har med andre ord nogle klare økonomiske fordele på samfundsmæssigt niveau, men vil også medføre gener for den enkelte og for naturen på lokalt niveau. Her bør opgaven være at søge at minimere disse gener mest muligt.

Måske kunne en del af løsningen på den udfordring være en tunnel på den østlige del af Samsø, som de foreløbige resultater viser kan være en mulighed.

Vi er ved at bygge en meget stor tunnelfabrik til den kommende Femernforbindelse, og det kunne være en god idé at denne fabrik fortsatte produktionen, når den er færdig med Femern til en kommende havnetunnel i København, en kommende Limfjordsforbindelse og en Kattegatforbindelse.

Danmark vil stå styrket med en ny solid forbindelse mellem landsdelene

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur ved Dansk Erhverv

De foreløbige resultater fra forundersøgelsen vurderer, at tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn med stor fordel kan genanvendes til brug for Kattegatforbindelsen.

Så er der klimapåvirkningen. Der er ingen tvivl om, at selve bygningen af forbindelsen vil give en miljøpåvirkning, men når den først står færdig, skulle trafikken der krydser over forbindelsen i stadig større grad være grøn.

De foreløbige resultater peger på, at trafikken forventes at generere en lille stigning i CO2-udledningen på cirka 0,05 millioner ton CO2 over de næste 50 år. Det svarer til cirka 0,03 procent af den forventede samlede udledning fra vejtrafikken i perioden.  

Samtidig skal vi huske på, at det er en del af et større billede, hvor hele fremtidens trafik skal være klimarigtig og køre på el, brint, elektrofuels eller andet, der påvirker det omgivende miljø langt mindre end nutidens fossile køretøjer.

Danmarks trafik bliver mere robust
Endelig er der et ofte overset spørgsmål om, at trafikken mellem landsdelene på nuværende tidspunkt er ret sårbar over for driftsstop på Storebæltsforbindelsen. En Kattegattunnel vil være knap så følsom overfor vejret og andre påvirkninger og dermed gøre Danmark mere robust over for forstyrrelser i trafikken.

Det tog cirka 100 års diskussion og drøftelser at få besluttet og bygget en fast Storebæltsforbindelse. Efter en lidt famlende start bliver den som bekendt stadig mere flittigt brugt. Faktisk så meget at forbindelsen på et tidspunkt forventes at blive ramt af kritisk trængsel. Vi har derfor en udfordring med trafikken mellem landsdelene.

Selv om Femern vil hjælpe på problemerne med trafikken sydfra mod Danmark, vil der stadig være massivt pres på E45 og E20. Det er der flere gode forslag til løsninger på. For eksempel en forbindelse fra Als, en ny Lillebæltsbro med videre.