Debat

Debat: Hvis Kattegatforbindelsen etableres, ser det sort ud for både økonomien og miljøet

Med Kattegatforbindelsen risikerer vi at bruge 200 milliarder kroner på et unødvendigt og urentabelt vejprojekt, som er helt ude af sync med den grønne omstilling, skriver Jacob Bregnballe fra Kattegatforbindelse - Nej tak.

I stedet for en Kattegatforbindelse har
vi brug for intelligent nytænkning i transportsektoren og fortsat udvikling
indenfor rammerne af vores eksisterende trafikale infrastruktur, skriver Jacob Bregnballe.
I stedet for en Kattegatforbindelse har vi brug for intelligent nytænkning i transportsektoren og fortsat udvikling indenfor rammerne af vores eksisterende trafikale infrastruktur, skriver Jacob Bregnballe. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis man beslutter sig for at bygge en Kattegatforbindelse, bliver det i særklasse Danmarks dyreste investering i trafikal infrastruktur. Prisen er sat til 110 milliarder kroner, men ender nok omkring 200 milliarder kroner.

Samtidig gøres der indhug i værdifuld natur, og mange flere danskere vil blive udsat for støjende forurening fra de 77 kilometers nyanlagt motorvej, 110 kilometers højhastighedstogbane og en 40 kilometer bro, der løber henover Samsø. Et kattegatprojekt harmonerer dårligt med ønsket om mere naturbevarelse, grøn omstilling og klimaudfordringer.

I et endnu ikke offentliggjort notat angiver Vejdirektoratet anlægsudgifterne til 110 milliarder kroner. De fleste tænker nok, at anlægsprisen må være den endelige pris, men det er forkert.

Fakta

Skal Danmark have en fast Kattegatforbindelse?
En togtur fra Aarhus til København på én time og otte minutter eller en biltur mellem de to byer på godt to timer. 

Det kan blive realiteten, hvis Danmarks største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Kattegat, bliver besluttet gennemført efter at have været på tegnebrættet i årevis. 

Men den kortere rejsetid mellem landets to største byer er kun én side af sagen, hvor et hav af interesser er på spil. Fra erhvervslivet til miljøorganisationer, fra berørte kommuner til Christiansborg og fra transportbranchen til lokale modstandsforeninger. Og det er langt fra alle, der ønsker sig en bro over Kattegat. 

I foråret 2022 lander en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen. Altinget Transport benytter lejligheden og spørger, om Kattegatforbindelsen er en god idé, og hvilke konsekvenser den kan få for miljøet, erhvervslivet og de berørte kommuner.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Den endelige pris er sammensat af anlægssummen plus mellemfinansieringsrenter, leverandøromkostninger med mere. Man skulle ikke tro, at det betyder særligt meget, men i megabyggerier har det stor betydning.

På det nærmeste sammenlignelige byggeri, Storebæltsforbindelsen, udgjorde mellemfinansiering, leverandøromkostninger med mere 45 procent af anlægssummen. Da Storebæltsforbindelsen i 1998 blev taget i brug var anlægssummen på 26,4 milliarder kroner regnet i 1998 priser.

Oven i den pris kom der mellemfinansieringsrenter, leverandøromkostninger med mere for 12,1 milliarder, altså en endelig pris på 38,5 milliarder kroner. Det er tal som blev dokumenteret i Rigsrevisionens beretning af 25. marts samme år.

Store byggerier overskrider budgettet
Kattegatforbindelsen er et meget større byggeri end Storebæltsforbindelsen, og det betyder længere byggeperiode og dermed flere mellemfinansieringsrenter, så den endelige pris bliver dyrere. Hertil kommer afgifter på minimim to milliarder kroner på de cirka tre millioner tons CO2, som byggeriet vurderes at udlede her midt i klimakrisen.

Megaprojekter har det også med at overskride budgettet ganske betydeligt. Danmarks førende forsker i megaprojekter, professor Bent Flyvbjerg, peger på at ni ud af ti projekter overskrider budgettet med gennemsnitligt 28 procent.

For broer og tunneller er overskridelserne på hele 35 procent og på jernbaner i gennemsnit 45 procent. For Storebæltsforbindelsen viste Rigsrevisionens gennemgang, at den budgetterede anlægssum blev overskredet med hele 57 procent.

Et kattegatprojekt harmonerer dårligt med ønsket om mere naturbevarelse, grøn omstilling og klimaudfordringer

Jacob Bregnballe, biolog og aktiv i foreningerne Nej til motorvej på Asnæs og Kattegatforbindelse – Nej tak

Interessant nok ser anlægsprisen på Kattegatforbindelsen ud til at blive billigere som tiden går. I 2018 anslog man selve anlæggelsen til 136 milliarder kroner, hvilket svarer til 150 milliarder i nutidskroner. I 2020 var den faldet til 116 milliarder kroner, og her i 2022 er den så nede i 110 milliarder kroner.

Det virker besynderligt, at et sådant anlægsarbejde falder i pris, mens alle andre priser stiger. Slår man op i omkostningsindexet hos Danmarks Statistik vil man se prisstigninger på materialer på over 20 procent alene i 2021.

Danmarkshistoriens største økonomiske skandale
Så hvilken anlægspris tør man tro på? 110 milliarder, 116 milliarder, 150 milliarder? Og hvor meget skal man lægge til i mellemfinansieringsrenter med mere, og hvad ender budgetoverskridelserne med at blive? En samlet pris på en Kattegatforbindelse kan nemt ende i omegnen af 200 milliarder kroner.

Men beslutningsprocessen tager nok ikke dette regnestykke i betragtning alligevel. Vi kan nemlig forvente et scenarie, hvor det, som professor Bent Flyvbjerg kalder “den strategiske løgn”, vil blive brugt. Planlæggerne har nemlig for vane bevidst at underestimere projektets omkostninger og overestimere projektets gevinster for at få projektet godkendt.

Med udgangspunkt i de 110 milliarder kroner vil vi se vore politikere gennemføre et såkaldt dobbeltspil, hvor man tidligt i beslutningsprocessen indgår et forlig, hvor man politisk binder sig til at stemme ja i folketingssalen, når projektet flere år senere kommer til afstemning.

I mellemtiden udarbejdes det formelle beslutningsgrundlag, hvor de reelle miljømæssige konsekvenser træder frem i lyset, og det oprindelige budget overskrides. Men man har givet et politisk forpligtende håndslag, så derfor stemmer man ja.

Læs også

Med en beslutningsproces efter denne skabelon risikerer man at iværksætte danmarkshistoriens største økonomiske skandale. Lad os i stedet få et ægte demokratisk forløb, hvor dette ekstremt risikobehæftede megabyggeri bliver diskuteret og undersøgt på ret vis.

Vi risikerer at bruge 200 milliarder kroner på et unødvendigt og urentabelt vejprojekt, som er helt ude af sync med den grønne omstilling, og som slet ikke bidrager til løsning af vores trafikale udfordringer.

Enhver ved, at flere motorveje skaber mere trafik og skaber trængselsproblemer andre steder, tænk bare på, hvordan det allerede ser ud i Hovedstadsområdet og omkring Århus.

I stedet for en Kattegatforbindelse har vi brug for intelligent nytænkning i transportsektoren og fortsat udvikling indenfor rammerne af vores eksisterende trafikale infrastruktur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bregnballe

salgsdirektør, Akva Group, næstformand, Nej til motorvej på Asnæs
biolog, cand.scient (Københavns Uni.)